skrivekrampe

Gæsteindlæg: Nicole Boyle Rødtnes' 6 tips til at skrive en roman

2012-01-23T01:38:00.000-08:00

Hvordan skriver man en roman? Det spørgsmål får jeg ofte, når jeg er ude og undervise eller holde foredrag. Det simple svar er: ved at skrive! Men det er ikke det svar, folk søger efter. Folk vil gerne have en opskrift, en vejledning med 6 tips til romanen. Så det prøver jeg at give her.

Indlægget bliver delt over to mandage, så i dette indlæg, får I de tre første tips, der handler om at få styr på ideen, historien og hovedpersonen. Næste uge kommer de næste tre tips, der handler om, hvordan du planlægger, skriver og redigerer din roman.

1. Find din grundhistorie

For mange vil denne del være indlysende. De fleste har den allerede i hovedet, men nogen har ikke. Jeg har mødt flere, der har betroet mig, at de altid gerne vil skrive en bog, og når jeg så har spurgt, hvad den skal handle om, har de ikke kunnet svare.

Historien er det mest centrale i din bog. Så selvom du kan lave fantastiske beskrivelser eller personkarakteristikker, så er det altså ikke nok. Der skal også være en historie. (Medmindre du er ude i en form for kunstnerisk eksperiment).

Din historie vil ofte kunne reduceres til en person eller flere personers projekt. For eksempel ridderen, der vil dræbe dragen og redde prinsessen. Pigen, der vil være sangstjerne. Detektiven, der vil opklare mordet. Oprørerne, der vil vælte diktatoren, det elskende par der vil være sammen osv.

Det, jeg taler om her, er din grundhistorie. Prøv at se om du kan identificere din grundhistorie i din idé. Hvem har projektet og hvad går projektet ud på?

Grundhistorien har meget til fælles med en pitch, som du kan læse mere om her!

Når du har fundet grundhistorien, så gælder det om at gøre din idé original.

2. Find det originale i din idé

Alle bøger bevæger sig i et spænd imellem originalitet og lån. Lån er de ting i en historie, der er lånt et andet sted fra fx fra andre bøger, film, teater osv. Lån skal ikke betragtes som negativt. Alle historier vil have lån i sig. For eksempel vil der typisk være nogle genrekarakteristiske lån, fordi både læser og forfatter har en forventning om, at historier i en bestemt genre er på en bestemt måde.

Det originale er det, der ikke er set før. Det ”nye” i historien. Man kan altid diskutere, om der findes noget som er 100% originalt, men typisk vil der i en historie altid være noget større eller mindre grad af originalitet. Det er vigtigt, at du tidligt i din proces, finder ud af, hvor original din idé er, og hvordan du selv kan gøre den mere original. Det kan du gøre ved at stille dig selv følgende spørgsmål:

· Hvilke andre forfattere har skrevet bøger med samme grundhistorie som min?

· Hvordan kan jeg få min historie til at skille sig ud fra de andre?

· Hvad skal jeg især være opmærksom på ikke kommer til at ligne de andres bøger for meget?

For nogle vil det være let at gøre sin historie original, for andre vil det være en stor udfordring.

For eksempel findes der mange hestebøger, og her skal man tænke alternativt, hvis historie skal have noget originalt i sig. En måde man kan prøve at gøre sin historie original ved, kan være ved at skifte sted, tid, hovedperson eller målgruppe.

Sted: Måske ligger hesteskolen i Afrika, så ville den skille sig markant ud fra de andre bøger.

Tid: måske foregår historien på en hesteskole i middelalderen?

Hovedperson: Måske er hovedpersonen en dreng, eller måske ligefrem en hest?

Målgruppe: Måske er målgruppen for din bog ikke unge hestepiger, men i stedet ældre kvinder?

Det er forskelligt, hvad der skal til for gøre historien origninal, og det er kun din fantasi, der sætter grænser for, hvordan du kan gøre det.

Du kan også arbejde med Gimmicks som skrivekrampe.dk skriver om her!

3. Få styr på din hovedperson(er)

På nuværende tidspunkt, bør du have en idé om, hvem din hovedperson er. Hvis du ikke har, så gå tilbage til punk 1. Da du fandt din grundhistorie, kunne du summere den ned til en eller flere personers projekt. Din hovedperson vil i 9 ud af 10 tilfælde være den, der har projektet. Det er altså ham eller hende, der vil vælte diktatoren, finde den magiske kur, score den lækre fyr osv.

Nu skal du lære din hovedperson at kende. Det letteste sted at begynde er ved at se på personens projekt. Spørg dig selv, hvorfor har personen valgt dette projekt? Hvis det for eksempel er en pige, der gerne vil score den nye fyr, hvorfor vil hun så gerne det? Gør hun det, fordi hun er forelsket i ham? Fordi hun gerne vil vinde et væddemål? Fordi hun vil såre sin veninde, som også er forelsket i ham? Fordi hun ved at han kan skaffe hende billetter til en lukket fest?

Der kan være tusind grunde til, at din person har det projekt, som de har. Men det er din opgave at vide, hvorfor de har det. Husk at hovedpersonerne, måske slet ikke vil have projektet. Det kan være at han eller hun er blevet tvunget ud i projektet. For eksempel findes der i fantasy, mange helte, som slet ikke vil være helte, men er tvunget til det, fordi de kommer fra en særlig slægt, har en særlig evne eller andet.

Når du har svaret på, hvad hovedpersonens projekt er, og hvorfor han eller hun har det, er du godt i gang. Nu skal du have styr på alle de faktuelle ting om din hovedperson som fx alder, udseende, bopæl, familiemedlemmer, interesser osv.

Hvis du er helt blank, kan det være en god idé at lave et par skriveøvelser.

Skriv personens bedste minde: Her vil du få svar på, hvem eller hvad der betyder meget for personen

Skriv personens værste minde: Her vil du finde en hændelse, som har sat dybe spor i personens liv

Skriv personens største drøm: Dette vil oftest ligger i forlængelse af personens projekt, og vil igen vise, personen kæmper for at opnå

Nu skriver jeg hele tiden hovedperson og ikke hovedpersoner. Men du kan selvfølgelig sagtens have flere hovedpersonerne. Lav øvelserne for hver person. Det er ikke sikkert, at de har samme projekt. Måske modarbejder de ligefrem hinanden.

At lave en god hovedperson kræver arbejde. Du kan læse mere om, hvordan man laver gode hovedpersoner i mit indlæg 3 tips til hovedpersonen eller Skrivekrampens artikel om femmands-bandet!

Læs med i næste uge

Det var de tre tips, du fik denne mandag. Næste mandag kommer de sidste tre, hvor du kan læse mere om, hvordan du planlægger, skriver og redigerer din roman.

God skrivelyst

Nicole

Præsentation af forfatteren

Nicole Boyle Rødtnes har skrevet en række bøger for børn og unge. Hun er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og er bachelor i dansk. Her i foråret holder hun en række skrivekurser. Blandt andet et på AOF om, hvordan man skriver en roman. Læs mere om Nicole på hendes hjemmeside og hendes blog

Ny sæson med forfatterspirernes skriveklub

2012-01-16T01:10:00.000-08:00

Er du imellem 11 og 18 og elsker at skrive? Ville det ikke være rart at få gode råd fra to rutinerede og engagerede forfattere? Savner du en skriveklub, hvor du kan møde ligesindede og snakke om dine romanprojekter med? Bor du i København eller omegn, så kan det nu lade sig gøre!

Jeg holder i samarbejde med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes og fire københavnske biblioteker en skriveklub for alle interesserede unge. Første gang er på Amager, i Bibliotekshuset Rodosvej 4.

Hvad går det ud på?

I forbindelse med vores skrivekurser i Vanløse begyndte Nicole og jeg så småt også at køre en skriveklub. Den skriveklub voksede lige så stille, og sidste år kom den til at dække det meste af København. Det vil vi nu føre videre, så endnu flere kan få mulighed for en god skriveklub!

Møderne varer to timer (16-18) om tirsdagen, og bliver en blanding af skriveøvelser, snak om tekster og hvordan man skriver dem, samt generel hygge.

Praktisk info

Første møde er den 7. februar på Bibliotekshuset på Amager. Møderne afholdes hver tirsdag og man er altid velkommen. På listen herunder kan du se hvordan du finder ud af hvilket bibliotek møderne bliver afholdt på:

Hver d. 1. tirsdag i måneden er vi på Bibliotekshuset, Rodosvej 4 (Amager)

Hver d. 2. tirsdag i måneden er vi på Kulturstationen Vanløse, Jernbane Allé 38

Hver d. 3. tirsdag i måneden er vi på Brønshøj bibliotek, Frederikssundsvej 175

Og hver d. 4. tirsdag i måneden er vi på Hovedbiblioteket, Krystalgade 15 (ved Nørreport)

Du bestemmer selv om du vil deltage i alle møderne, eller kun til dem på dit lokale bibliotek, medlemskabet koster 250 kroner og kan anskaffes her:

http://kubik.kk.dk/vkhus/arrangementer/forfatterspirernes-skriveklub-2 eller du kan møde op på Vanløse bibliotek og købe en billet. Medlemskabet gælder fra 7. februar til og med d. 22. maj.

Ses vi?

God skrivelyst

Bjarke

Vampyrkonkurrence

2012-01-11T02:07:00.000-08:00

Så er forlaget Kandor igen klar med en konkurrence, og denne gang er det om vampyrer og horror.

Steen Langstrup har på sin blog mxrket.dk efterspurgt at vampyren kom tilbage til horror-litteraturen hvor den hører hjemme (lige nu gemmer den sig i teenage romance-genren). Det har Nikolaj Højberg fra Kandor været enig i, og det har ført til denne nye konkurrence. Og der er præmier med denne gang:

1. pladsen er 2.500 kr. + et frieksemplar

2. pladsen er 1.000 kr. + et frieksemplar

3. pladsen er 500 kr. + et frieksemplar

og alle andre der også kommer med i samlingen får selvfølgelig også et frieksemplar.

Men der er ingen konkurrence uden regler, og til denne er der ingen undtagelse:

· Novellen skal være 4.000-13.000 ord lang og må ikke tidligere være offentliggjort.

· Derudover skal novellen være skrevet til mænd, og hovedpersonen skal ligeledes være en mand.

· Vampyren skal være "et gruopvækkende monster fra mareridtets mørkeste afkrog." og den skal have en original drejning, så det er ikke nok bare at skrive om evigt unge monstre, der drikker blod og skyer solen - tænk originalt! (hint: glitter-vampyrer ER taget).

· Det er kun tilladt at deltage med 1 novelle, og som altid må din novelle ikke tidligere være offentliggjort.

Novellen sendes som word-dokument til antologi@kandor.dk og deadline er 31. maj 2012.

Du kan se konkurrencens originale opslag HER

God skrivelyst

Bjarke

Dystre Danmark 2

2012-01-09T01:30:00.000-08:00

Som en forsinket julegave kunne jeg i sidste uge finde den her i min postkasse. Det er nemlig Dystre Danmark 2 fra forlaget H.Harksen Productions, som også står bag Lyden af vanvid. Grunden til at den tilfældigvis lå i min postkasse er selvfølgelig at jeg har en novelle med i samlingen.

Novellen Portræt af Dukke og Dreng er historien om Tommy, der prøver at finde balancen imellem at være familiefar og kunstner, en balance, der ofte ikke helt lader sig gøre. Det ændrer sig dog, da sønnen William på mystisk vis forsvinder en nat han overnatter i Tommys atalier.

Besat af skyldfølelse kaster Tommy sig ud i arbejdet med et maleri, der også langsomt afslører for ham hvad der er sket med William og hvad der snart vil ske med ham ...

Min novelle er inspireret af dette maleri kaldet The Hands Resist Him, og som er lavet af Bill Stoneham i 1972. Grunden til at jeg lod mig inspirere skyldes for det første at det er et creepy billede - hænder på ruden, en dreng med et underligt ansigt, og hvad er det den skumle dukke holder?

Derudover siges billedet faktisk at være hjemsøgt! Seriøst, der er folk der mener at det her billede er skyld i folks død! Den slags bliver man bare nødt til at skrive om, det er jo oplagt.

Samlingen Dystre Danmark 2 er vildt lækker at sidde med. Omslaget er rart at røre ved, designet minder meget om den tidligere Dystre Danmark, men med lidt ændringer, og der virker til at være en bred vifte af horror iblandt de mange sider jeg vil kaste mig over så snart, det her er blevet lagt op på skrivekrampe.dk.

God Skrivelyst

Bjarke

2011 - en forfatterstatus

2012-01-01T23:56:00.000-08:00

Så er der gået endnu et år, og det er på tide at se tilbage på årets nåede mål. 2011 startede nemlig med at jeg var i praktik på et forlag, og imens jeg var dette fik jeg at vide at en lang række af mine noveller ville udkomme.

Jeg har i 2011 altså fået udgivet ikke mindre end 4 noveller, i mange forskellige genrer. Blandt andet min novelle Kniven i den realistiske genre, Skovmandens Brud i fantasygenren, Scifi-genren er repræsenteret med Flugten fra Robert, og til sidst er det også min horror-novelle Portræt af dukke og dreng, som jeg endnu ikke har skrevet om på bloggen - det bliver næste mandag, det lover jeg!
Alle novellerne kan ses inde på siden Mine udgivelser.

Udover alle disse novelleudgivelser har jeg også deltaget i et interview sammen med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes om at undervise børn og unge i skrivning. Interviewet skylles at vi i år har undervist i skrivning på ikke mindre end fire Københavnske biblioteker! Vi har i flere år nu stået for Vanløse Biblioteks skrivekursus for unge forfatterspirer, så det var kun naturligt at udvide dette til at være et månedligt tilbud. Efter sommerferien ændrede dette sig dog hurtigt og inden vi vidste af det underviste vi en flok fantastiske forfatterspirer hver tirsdag.

Samtidig med forfatterspirerne har jeg også selv afholdt kurser i fortællinger for 8-12 årige i Tingbjerg, en oplevelse der gav mig yderligere blod på tanden hvad angår undervisning. Heldigvis fik jeg mulighed for igen at undervise i Gladsaxe, denne gang i journalistik, og til Kulturnatten, hvor jeg afholdt et horror-værksted igen sammen med Nicole.

2011 var også året hvor jeg kom med i en "hemmelig loge", nemlig Dansk HorrorSelskab. En stor oplevelse for lille mig pludselig at sidde side om side med de store gys- og horror-forfattere, der i sin tid inspirerede mig til at skrive.

Det har heller ikke været et stille år for skrivekrampe.dk, da denne både er kommet påfacebook og fået et redesign, hvor jeg nu tilbyder undervisning også - Så mangler du en skriveunderviser i det nye år, så sig til!

Det var bare lidt af alt det der er sket for mig, så bliver det spændende at se hvad 2012 bringer: Jeg ved godt hvad jeg håber på.

God skrivelyst

Bjarke

Hurtig guide til fantasy

2011-12-26T00:37:00.000-08:00

Hvad skal man huske på når man skriver fantasy? Hvad gør at man får skrevet en fantasy-historie, der både er original og spændende? Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive fantasy. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.

Klassiske fantasy-elementer

Der er mange ting at tage fat på, når det kommer til genren fantasy.

Det gode imod det onde er et klassisk fantasy-element. Den evige kamp imellem det gode og det onde er næsten altid en vigtig del af fantasy. Fra Ringenes Herre til Skammerens Datter.

En regel er dog intet uden undtagelserne. Derfor er der lige nu en tendens til at lave fantasy hvor man ikke super let kan udpege den gode og den onde. Måske kan man endda snakke om at der ikke er nogen.

Dog skal man så huske på, at der altid vil være en helt, og noget eller nogen helten skal kæmpe imod.

Den gamle læremester. Han er med i de fleste historier. Gandalf i Ringenes Herre, Obi Wan Kenobi fra Star Wars, Dumbledore i Harry Potter. Den gamle læremester bliver ofte portrætteret som gammel og vis for at vi skal have tillid til ham.

Samtidig er det er gammelkendt faktum at gamle mennesker er kloge, og det er læremesterens anden rolle. Han skal fortælle vores hovedperson om verden, og hjælpe ham med viden og træning.

På trods af at alle de eksempler jeg har nævnt er gamle mænd, så behøver det ikke nødvendigvis at være sådan.

Hvad med en synsk lille pige? Det handler bare om at tænke kreativt når det handler om at finde sin læremester.

Grundlæggende handler det altid om at tænke kreativt.

Originalitet

Det er det det hele handler om. Originalitet. Det er besværligt at gøre noget, der allerede er, originalt. Så er det sgu egentlig lettere at opfinde sit eget.

Et godt eksempel (på trods af at mange er sure på den) er Twilight-bøgerne. Her genopdager forfatteren vampyren, og gør den faktisk interessant for et helt nyt publikum. Væk er tendensen til at brænde i sollys og hvidløgs-allergien. Her har vi noget helt nyt, og alligevel genkendeligt. For vi ved det er en vampyr – den drikker jo blod!

Gider man gøre arbejdet, researche og genopdage, så kan det, at bruge et gammelt sagnvæsen virkelig gavne en. Man har en masse baggrundshistorie man kan spille på. Folk forventer ting af et sagnvæsen, men er man bevidst om dette, er det lettere at være original og overraske.

Dog skal man passe på at man ikke bliver for original, og opfinder et væsen, der allerede findes. En blå gut med spidse ører, der bor i skoven og tilbeder naturen, er ikke original. Det er en elver, der er farvet blå.

God skrivelyst

Bjarke

Hurtig guide til Krimi

2011-12-19T01:18:00.000-08:00

Hvad er det der gør, at man skriver en krimi? Og er der nogen ting man skal huske på når man skriver krimier? Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive krimier. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.

Der er rigtigt mange ting at tage fat på når det handler om krimier. Krimier er uhyggeligt mange ting. Men for at vi kan være sikre på at vi snakker om det samme, så vil jeg her komme med en virkelig simpel definition: Krimier er historier om forbrydelser.

Det kan være hvordan forbrydelsen bliver planlagt eller udført, hvordan den opklares, eller sågar hvem der påvirkes af den (Den sidste mulighed her er dog også den, der kommer længst væk fra genren uden nødvendigvis at overtræde grænsen.)

Derudover kan det være rart at huske på at krimi-genren har udviklet sig afsindig meget de sidste par år.

I gamle dage

Den traditionelle krimi handlede gerne om hvordan politifolk eller geniale/sære detektiver opklarede forbrydelser ved hjælp af logik (fx Sherlock Holmes). Forbrydelsens scene var ofte afgrænset, og var tit forbundet med et mord på en herregård eller en landsby (eller afgrænset bydel).

Dette gjorde at de mistænkte kunne spærres inde, så vores detektiv kunne gå og samme spor og udspørge alle uden flugtmuligheder. Denne type krimi opfordrede ofte læseren til at gætte med på hvem morderen var.

Et andet stiltræk ved denne type krimi er at den er dialogbaseret. Det betyder at hovedpersonen gerne snakker sig frem til hvem skurken er. Et klassisk billede på dette er i slutningen af mange gamle krimier, hvor detektiven samler alle de involverede i et rum, og så gennemgår hvorfor de alle er uskyldige indtil han til sidst kan afsløre hvem morderen er!

Moderne krimier
Moderne krimier er helt anderledes. Jeg har før skrevet om det i artiklen ”at skrive en krimi hvor gærdet er lavest,” men jeg kan lige opsummere enkelte stiltræk ved denne type krimi:

Forbrydelsen opklares indirekte. I modsætning til den gammeldags krimi hvor logik var vigtig, så kan man godt nogen gange føle at hovedpersonerne ”falder” over forbrydelserne i den moderne krimi, og at de (lidt for) ofte er på det rette sted det rette tidspunkt.

Hovedpersonen er ofte en betjent, journalist eller noget lignende, der tilfældigvis støder ind i sagen. Hun er meget snarrådig og lytter ikke altid til fornuft (Og jeg skriver hun, fordi det ofte er kvinder, der er hovedpersoner i moderne krimier).

Krimiens setting og miljø er ofte storbyen, og mordsager og lignende peger gerne i retning af større sager: Politik, børneporno osv.

Det vigtigste ved moderne krimier er at det skal være spændende! Hvor gamle krimier godt kan virke meget snakkende, og som om der aldrig rigtigt sker noget, så skal der ske noget her. Læserne skal hele tiden sidde på kanten af stolen.

Hvad kan være vigtigt at huske

En ting, der er super vigtigt er, at hovedpersonen skal være en del af plottet. De skal have en grund til at opklare sagen, og engagere sig. Jeg har en gang prøvet at skrive en krimi-historie hvor hovedpersonen ikke havde nogen grund til at gå ind i sagen – Den historie blev ret hurtigt opgivet igen.

Forbrydelserne kan sagtens svinge i karakter, men det plejer oftest at være mord. Mordet kan så sagtens lede en på sporet af en endnu større sag, men det plejer gerne at starte med et mord.

Find selv ud af hvem der er morderen hurtigt. På den måde kan du meget bedre lægge spor ud til læseren, og på den måde give dem følelsen af at de kommer tættere på og kan gætte med.

Og så skal det være sjovt at skrive krimier, Så hvis du mener det vil være sjovere at lave noget helt andet end det her, så gør det endelig. Så længe, det handler om en forbrydelse må det per definition være en krimi.

God skrivelyst

Bjarke

Hurtig guide til gys og horror

2011-12-12T01:12:00.000-08:00

Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.

Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie?

Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser:

· Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på).

· Afgrænsede områder (såkaldte flaskehalse, mere om det om lidt).

· Tvivlende autoriteter (politiet skal tvivle på dig, hvis du siger, at monstret bor under din seng. Det samme skal dine forældre.)

Flaskehalsen

Flaskehalsen er en berettermodel, der fokuserer på at ens hovedperson skal begrænses indtil mødet med det uhyggelige til sidst er uundgåeligt.

Forestil dig en flaske. Vi starter nede i bunden hvor der er god plads, efterhånden som vores hovedpersoner kommer længere ind i historien, bliver flasken mindre, ind til vi til sidst nærmer os flaskens hals. Oppe i halsen bliver der mere trængt. Det er den trængte stemning du skal have fat i. Hovedpersonen kan ikke længere flygte eller undgå det uhyggelige, der kun er en vej ud af flaskehalsen!

Din hovedperson skal kun have to-tre muligheder: Flygte, kæmpe eller dø. Derfor er det vigtigt at afgrænse deres muligheder, og det gør man ved at placere dem i en flaskehals.

Lad os tage en moderne gyserfortælling: Saw-filmene. Her er der en ond skurk, der spærrer folk inde i små fælder, de kun kan komme ud af, ved at gøre skade på sig selv.

Her er vores offer placeret i en flaskehals. Gør han ikke det her så dør han! Forestil dig hvor kedelig den historie ville være hvis hovedpersonen bare kunne rejse sig og flygte ud af byen. Eller hvis han kunne ringe efter hjælp og på den måde slippe for problemer? Så ville det ikke være nært så spændende, vel?

Traditionelle flaskehalse er gerne: øer, øde teltlejre, bygninger man er spærret inde i, små bysamfund hvor alle er lidt sære.

Men tænk endelig kreativt. En af mine yndlingsgysere, Nightmare on Elm Street, bruger drømme som en flaskehals. Morderen slår ihjel i drømme, og på et tidspunkt falder vi jo alle i søvn!

Tabu

Tabu er et gammelt polynesisk ord, og betyder ”Det man ikke gør,” eller ”det vi ikke snakker om.” Det er også et værktøj, der kan gøre ens gyserhistorier endnu mere uhyggelige.

Tabu er et godt værktøj, fordi vi som mennesker allerede har en grundlæggende frygt eller ubehag ved det. Det er et tabu i vores verden at slå ihjel, derfor er vi også bange for folk, der gør det. Og hvad med folk der slår børn ihjel? Det er jo endnu værre, for så bryder du både mord-tabuet, og ond mod børn-tabuet.

Kan man finde et godt tabu har man også ofte en god gyserhistorie. Og man skal ikke være bange for at tænke kreativt:

Børn forbinder man med uskyld, derfor er netop onde børn uhyggelige. Det samme gælder dukker. Forældre på den anden side forbinder vi med tryghed og tillid: De vil os det godt. Men hvad så når de ikke vil? Hvad hvis ens forældre i virkeligheden ville ofre os til djævlen når vi blev gamle nok?

Der er masser af muligheder når man leder efter et tabu. Det handler bare om at finde ud af hvad, der er et tabu, og hvordan man kan gøre det til en historie.

Når man skriver gysere er det vigtigste dog at huske på, at den bedste gyser er det man selv frygter mest!

God skrivelyst

Bjarke

Hurtig guide til at skrive Science fiction

2011-12-04T23:37:00.000-08:00

Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive Science fiction. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.

Science fiction er historier om fremtiden. Det lyder jo selvfølgelig meget konkret, men er det egentlig sådan? Måske der skal lidt flere ord på:

Science fiction er historier om fremtiden:

· Hvordan verden ser ud til den tid

· Hvilke opfindelser er i gang med at blive lavet, og hvilke er blevet lavet?

· Hvordan er fremtiden? God (utopisk), eller dårlig (dystopisk).

Novum

Novum er et begreb, der hører til science fiction-genren. Det dækker over den udvikling man hører om i historien. Det vil sige at novum både kan være:

· En ny opdagelse – Der er liv i rummet, og nu besøger de os!

· En ny tanke – Man SKAL være smuk, og vil man ikke modtage plastikkirurgi bliver man smidt ud af samfundet

· En ny opfindelse – fx tidsmaskiner, flyvebiler eller en kur på sygdomme.

Lige når det gælder novum, er det simpelthen bare om at tænke kreativt. Det vigtigste er bare, at man modsat fantasy prøver at underbygge sin historie eller sit novum med videnskab, da det er SCIENCE fiction.

Dette er dog ikke så svært igen. Kan man ikke forklare videnskabeligt hvad der sker i ens historie, kan man ofte bare lade en professor sige nogle kloge ord og snakke ”videnskabssnak” – en masse fine ord, der lyder videnskabelige, men slet ikke er det (som de fleste hollywood-film gør).

Så er det bare med at få ideen

Men det er også lettere sagt end gjort. Hvordan finder man lige på et novum? Og hvordan gør man at det ikke bliver for fantastisk?

Et par gode råd ville være ikke at lade din hovedperson være professoren/teknikkeren. Lad hovedpersonen være uvidende, da du så kan lade bifigurer fortælle om videnskaben/teknikken, i stedet for at skulle formulere din hovedpersons tanker omkring noget teknologi du egentlig ikke kender.

Men hvad så med den viden, som professoren i dialog skal fortælle? Den skal man jo stadig have styr på. Ja, det skal man. Men i Danmark har vi heldigvis to rigtigt gode hjælpemidler til den slags. wikipedia.org og bladet Illustreret videnskab.

Illustreret Videnskab er for den videnskabelige verden, hvad ekstrabladet er for den journalistiske. Det er populærstof, og det handler om at forbløffe og forundre. Det er jo et hav af ideer, leveret til dig, det eneste du behøver er at sætte deres novum ind i din egen historie, og så ellers omskrive en passage eller to fra artiklen til dialog: bingo, den er hjemme.

Har du dit eget novum som du skal skrive noget klogt om, så vil jeg foreslå dig at bruge wikipedia (eller en fagbog på biblioteket), der kan du slå op hvad kloge mennesker har sagt om emnet, og så omskrive noget om det. Skriver du om tids- og dimensionsrejser er det mere besværligt, det er der ikke så mange forskere, der arbejder med. Besværligt men ikke umuligt!

Husk på, at det ikke er videnskaben, der sætter grænsen i science fiction, det er fantasien!

God skrivelyst

Bjarke

De tre typer afslag

2011-11-28T01:04:00.000-08:00

Vi kender det alle. For alt for mange måneder siden blev vi færdige med vores roman og sendte den ind til et forlag. I starten gik vi og håbede, og var måske også lidt bange for svaret. Så glemte vi det lidt, fordi vi gik i gang med et nyt skriveprojekt.

Og så en morgen går man ned i postkassen eller tjekker sin mailboks. Og hvad ligger der? En stor tyk konvolut fra forlaget! Allerede her er det første advarselstegn. De fleste forlag sender ikke hele manus tilbage uden advarsel, hvis de er interesserede i at udgive ens bog.

Slukøret river vi derfor konvolutten op, og læser endnu et afslag, på vejen imod forfatterdrømmen

Men går verden nu også under?

Rundt regnet findes der tre afslag. Standard-afslaget, de gode råd-afslaget, og send ind igen/send os dit næste manus-afslaget.

Standard-afslaget er det mest almindelige. Der står gerne noget i retning af "Tak fordi vi måtte se dit manuskript. Vi kan desværre ikke udgive det af den ene eller anden grund."

Det er det vi hader at få at vide. Vi vil ikke udgive din roman på grund af noget meningsløst. Får man et sådant afslag, skal man bare skynde sig at sende videre til et andet forlag. Man skal aldrig finde sig i noget.

Den anden type afslag er afslaget med de gode råd. Her sker der mere. Forlaget virker rent faktisk til at have læst din roman, og gjort sig tanker om den. De kommer gerne med ændringsforslag og gode råd til dig som forfatter, men skriver også i bunden at de ikke er interesserede i at se manuskriptet igen.

Ved den type afslag skal man tage det med sig man kan bruge og glemme afslaget. Læs de gode råd igennem og kik dit manuskript igennem. Har de ret? Vil det gøre historien bedre at ændre det? Brug det endelig, det er for det meste kompetente folk, der sidder inde på forlagene - også selvom de ikke vil udgive ens roman (Samtidig er det jo lidt fryd hvis man retter en bog efter et forlags råd, og den så bliver udgivet på et andet forlag og bliver en succes).

Send ind igen/send os dit næste manus-afslaget

Den sidste type afslag er det bedste man kan få. For det meste skriver de lidt i retning af de gode råd-afslaget, men med en vigtig lille forskel. I bunden af afslaget står der enten:

Send dit manus ind igen når du har lavet rettelserne (som jo betyder at de er rigtigt positive overfor det du har skrevet, men at det mangler lidt)
Send os dit næste manuskript (som er lige så positivt omend kræver lidt mere arbejde. De kan lide hvad du laver, og vil gerne se noget andet fra dig!)

Får du denne type afslag, så er du snart i mål! Det er det vigtigste at huske på. Man kan alt for let komme til at tænke: Åh, det sker aldrig, endnu et afslag. Men de her afslag betyder faktisk at forlagene holder øje med dig, og at de er interesserede i at få dig i stald.

Så næste gang du får et afslag. Så ignorer at de ikke vil lege med, og fokuser i stedet på hvad dit næste træk bliver. Skal du sende videre, rette til, eller skrive nyt? Og man må jo altid gerne gøre flere ting af gangen!

God skrivelyst

Bjarke

PerNoWriMo - Personal Novel Writing Month

2011-11-21T00:08:00.000-08:00

Ja, så er vi ved at nå til enden på NaNoWriMo. Håber at alle jer der har deltaget i år er vundet, og ellers så tænk på at I nu har en god lang roman at arbejde videre på!

Jeg selv fik ikke deltaget i år. Jeg orkede det ikke. - Jamen, Bjarke, er det ikke dig der siger at man skal skrive hele tiden?Ja, det er mig. Men jeg sprang NaNoWriMo over i år, da jeg i oktober lige havde kørt en PerNoWriMo - en Personal Novel Writing Month.Ja, jeg skrev lige en roman i oktober, super fed oplevelse, der varmt kan anbefales. Men derfor orkede jeg ikke lige at gå i gang med en roman her i november. Så ville jeg hellere gøre mange af de andre ting, der skal gøres - som at redigere romanerne, så de kan blive ordentlige, og koncentrere mig om mit stærkt forsømte universitets-speciale. Det har jeg heller ikke fået fortalt jer om, da!

Men hvad er reglerne for sådan en PerNoWriMo? De er lidt lettere end til NaNoWriMo.

· Romanen skal skrives på en måneds tid: dvs 31 dage.

· Romanen må godt planlægges og struktureres, men så snart du er begyndt at skrive begynder uret også!

· Der er ingen længdekrav som sådan. 50.000 ord er en meget lang roman, og er ens roman mindre så er det sådan det er - bare du sidder tilbage med et færdigt manuskript, så er det lige meget om det er en murstensroman, en letlæsningsbog eller hvad du kan finde på: bare du kan betegne den som en roman!

· Lav gerne konkurrencer med andre! Få andre til at deltage i forsøget. Jeg startede ud med at konkurrere med en, og til sidst var vi 4-5 stykker med i legen: Alle i kampen om håneretten!

Så hvad venter du på? Start din PerNoWriMo i dag! For hvorfor er det at man kun må være supersej i November måned?

God skrivelyst

Bjarke

Pitch' din ide!

2011-11-13T23:50:00.000-08:00

Det utænkelige er sket. Du står i en elevator sammen med en af Gyldendals superseje redaktører, og han har lige spurgt om du kan fortælle lidt om din roman. Du har 2 minutter inden han skal af elevatoren, hvad gør du?

Du bruger et pitch!

Hvad er et pitch?

Pitchen er en gammel tradition indenfor filmverdenen, som forfatteren Mathilde Walter Clark engang introducerede mig for. Den er ganske simpel: Fortæl din ide i tre sætninger. Og her er der ikke noget med at bruge meeeeget lange sætninger eller noget, for du skal kunne fyre dem af lige når chancen er der!

Tre korte sætninger, der til sammen giver et indblik i hvorfor redaktøren skal tage lige præcis din historie i stedet for den der troldmandshistorie af hende Rowling-kvinden.

Hvordan gør man?

Der er to ret simple måder at lave sit pitch på. Jeg har valgt at kalde dem den aristoteliske pitch (fordi den følger Aristoteles’ berettermodel), og hollywood-pitchen (fordi den arbejder ud fra historiens spændingskurve).

Den aristoteliske pitch er den letteste. Den er afsindig simpel og kan sættes op sådan:

1. sætning: Begyndelsen på historien.

Den unge hobbit Frodo får en magisk ring, der skal ødelægges.

2. sætning: midten af historien.

Med de onde ringwraiths i hælene lykkes det Frodo at krydse et farligt fantasy-land.

3. sætning: slutningen på historien.

Frodo når til vulkanen hvor ringen skal ødelægges, men bliver stoppet af Gollum, en ond skabning, der også er interesseret i ringen.

Her har jeg brugt Ringenes Herre til at illustrere hvordan jeg deler pitchen op. Læg mærke til at jeg stopper ret åbent. Det lykkes Frodo at nå til vulkanen, men jeg siger ikke om det reelt set lykkes for ham. Det må redaktøren jo selv finde ud af hvis han er interesseret i bogen!

Hollywood-pitchen er lidt mere besværlig, men er til gengæld en god øvelse i at finde sin histories konflikt. En måde at opstille den på kunne være:

1. sætning: beskrivelse af hovedpersonen før det går galt.

Frodos liv er stille og roligt i herredet.

2. sætning: En konflikt dukker op.

En magisk ring dukker op, den har fantastiske egenskaber, men gør også folk grådige og onde.

3. sætning: Hovedpersonen gør noget for at løse konflikten, men vil det lykkes for ham?

Frodo drager ud for at ødelægge ringen, men andre er også interesseret i dens magiske evner. Kan Frodo ødelægge ringen, eller vil han bukke under for grådigheden, ringen har vækket i ham?

Det lyder da simpelt nok, ikke?

Min historie kan ikke opsummeres på 3 linjer

Det er noget pjat. Kan Ringenes herre opsummeres på tre linjer, så kan din historie også.

Og ja, nu er der mere på spil i Ringenes Herre end lige det jeg skrev i mine pitches. Det kan vi godt blive enige om.

Men nu snakker vi ikke om at forklare alle din histories krumspring, twists, interessante bipersoner og subplots. Vi snakker om at du skal sælge dit manuskript på kort tid. Du skal give redaktøren lyst til at kaste sig over din historie.

Det gør man sjældent ved at følge ham rundt i to timer for at forklare hver et lille twist i ens historie, så han til sidst faktisk ikke gider læse den.

Til gengæld vil der være gode chancer for at din bog kommer foran i køen, hvis det lille pitch har fået ham til at tænke videre over historien, og bare må finde ud af hvordan den er skruet sammen.

God skrivelyst

Bjarke

Hvorfor skal du tage på Bogforum?

2011-11-07T02:03:00.000-08:00

Næste weekend er det Bogforum, Kommer du?

Bogforum er et tilbagevendende arrangement for forfattere, forlæggere og alle bog-interesserede, der bliver afholdt i Forum i København. Der er altid mulighed for gode bogdeals, at møde forfattere, forlæggere og andre bogfolk, og så er det alle tiders mulighed for forfatterspirer til at mingle.

Mingle er et engelsk ord, der frit kan oversættes til det mere moderne - og lige så engelske ord - Networke. Men hvordan kan man egentlig networke på Bogforum?

Se forlagene an

Man skal aldrig undervurdere den store mulighed det er rent faktisk at møde de forskellige forlag. Er der et forlag du har haft et godt øje til og måske gerne vil udgives på? Så besøg deres stand og se hvad det er for nogle mennesker. Er de hyggelige, og tror du, du vil kunne arbejde med dem? (Husk dog på at det ikke altid er deres redaktører der står i standen - men det kan ikke skade at se dem an alligevel)

Når du så alligevel er i deres stand, så er det jo alle tiders mulighed for lige at høre hvad de udgiver. Man kan enten spørge dem lige ud, eller, hvis man er lidt mere genert bare se lidt på deres eksisterende udgivelser. Lyder deres bøger som noget i retning af det du skriver?

Og tag for Guds skyld en blok og en kuglepen med! Skriv de forlag ned du ikke kender - for der er rigtigt mange, og det kan jo være at de er noget for dig. Det vil være trist når du kommer hjem at tænke "nå ja, det der forlag henne i hjørnet, hvad var det nu de hed?", så hav altid papir og kuglepen - det kan jo også være du pludselig falder over et par fif fra en gammel rotte, eller et citat du bare MÅ skrive ned.

Lad forlagene se dig an

Den er måske endnu mere vigtig. Forfatterbranchen handler om tekst, og det er tekst vi bliver bedømt på, men derfor er der jo ingen skade i at gøre sig (positivt) bemærket hos et forlag. Og beundrer man deres bøger og falder tilfældigvis i snak, så kan man jo altid Pitche dem ens ide hvis de er lydhør: "Ja, jeg arbejder jo egentlig med det her manuskript, hvor ..."

Det værste der kan ske er at de siger, "Det kan vi ikke lige tage stilling til her, send det til os." - og allerede der er du nået langt! For er det lykkedes dig at få din historie til at lyde original nok, så vil de tænke - "nåh, ja. det er ham/hende." - Og så er dit manuskript allerede forbi den første forhindring hos forlaget.

Og så kan det aldrig skade at virke engageret. Vis dem at du er en forfatter der elsker det du gør, er produktiv, og ved hvad du laver. At du er interesseret i deres forlag, og at du er villig til at arbejde med dit manuskript. Men hvordan viser man lige det uden at det bliver en kæmpe salgstale?

Det er svært, men det kan lade sig at gøre. Hovedsageligt handler det bare om at være ydmyg, og ikke have for høje tanker om sit manuskript. Det er en god historie, og du er villig til at arbejde videre med den hvis de vil udgive den.

Ja, det var lige mine tanker om hvordan man som forfatterspirer kan bruge Bogforum. Ses vi?

God skrivelyst

Bjarke

Forandringer

2011-10-31T00:53:00.000-07:00

Ja, som I sikkert har kunnet se så er der sket en masse ændringer her på Skrivekrampe.dk.

En af de store er at jeg har lavet en menu med forskellige sider. Blandt andet en reel artikelsektion, en liste over minenovelle-udgivelser, og en side med tilbud omkring skriveundervisning - begge sider vil langsomt blive opdateret med nye udgivelser og tilbud, efterhånden som jeg får styr på det hele.

En stor tak til illustrator og generelt grafisk geni Søren Klok, der også står bag det nye banner, der vil komme online i løbet af mandagen - Det er virkelig værd at kikke længe på ;)

Næste weekend skal jeg til Fantasticon, hvor jeg skal deltage i et panel om hvordan det er at være ung og skrive fantasy. Udover mig vil forfatterne Nicole Boyle Rødtnes, Vibeke Martinsen og Andreas Markert sidde i panelet, så det skal nok blive en god diskussion. Det vil foregå i Valby Kulturhus d. 5. november, og min paneldebat er i tidsrummet 10.00-10.50. Udover den plejer der at være en masse spændende arrangementer og mulighed for at finde ud af hvad der rører sig i det fantastiske miljø i DK.

God skrivelyst

Bjarke

På kanten og fortælleværksted

2011-10-24T00:03:00.000-07:00

Den sidste uge har været ret speciel for mig. Jeg startede med at være til kombineret releasedag/kulturnat på novellesamlingen På Kanten, hvor min novelle Kniven er med. Det er historien om den unge dreng Micki, der flygter ind i computerspillenes verden, men indser at spillets regler ofte er mere ligetil ind virkelighedens.

På kanten er udgivet af Foreningen HUF, og er en samling af realistiske noveller om unge for unge af unge.

Efter den spændende weekend skulle jeg så ud på Tingbjerg Bibliotek og undervise en gruppe 6-10 årige i historiefortælling. Det er lidt en udfordring at undervise den aldersgruppe - de kan ikke skrive ordentligt endnu, så man må finde på alternative måder at holde fast på deres historier. Heldigvis har jeg en baggrund som tegner, så ved hjælp af en simpel klip og klistre-model lavede jeg alle tiders løsning.

Først skulle børnene vælge et setting, og der havde jeg en række fuldsides-billeder af slotte, ørkener og skove med, som de så kunne vælge. Derefter skulle de vælge en helt og en skurk iblandt mange figurer, og male dem. Helten og skurken skulle så klistres på setting'et. Igennem hele forløbet sad jeg med dem og lod dem genfortælle deres historier, og hjalp dem med at udvikle dem. Til sidst fik de lov til at skrive historien ned i en genereret tekst, hvor navneordene kunne udskiftes med deres helte, skurke, setting og fantasi.

En rigtig god oplevelse, børnene var alle tiders, og var helt vilde med at deltage. Dem der kunne skrive nogenlunde, fik endda mulighed for på computer at uddybe deres historier, og opleve hvordan "rigtige forfattere" sad og skrev.

Så for mit vedkommende har det været en dejlig og lærerig efterårsferie. Herligt, da jeg nu går ind i en ret stresset tid, med speciale på universitetet, og et bogmanuskript som jeg har vædet med andre forfattere om, at jeg kan gøre færdig inden bogforum - jeg tror på det, men har da lidt sved på panden, hehe.

Men skrivekrampe vil nu stadig blive opdateret som sædvanlig ;)

God skrivelyst

Bjarke

Femmands-bandet

2011-10-16T23:03:00.000-07:00

Vi kender det. VI har lige udtænkt et genialt plot, men mangler hovedpersonerne. En gruppe mennesker, der skal udsættes for ens fantastiske historie, men hvordan kommer man lige på nogle hovedpersoner hurtigt?
Man bruger femmands-bandet. Femmands-bandet er et litterært udtryk for en gruppe mennesker, der agerer hovedpersoner i ens historie. Specielt i serier kan femmands-bandet virke godt, da man opnår en god dynamik i historien, uden at det påvirker det overordnede plot mere end man kan styre.

Som man sikkert kan regne ud er der fem vigtige personer i bandet: Forsangeren, guitaristen, keyboard-spilleren, trommeslageren og blikfanget.

De fem hovedpersoner

Forsangeren (Helten): Han er gruppens leder, og er ofte god og venlig. han er også ofte seriøs, og har et mål.

I Beverly Hills 90210 er Brandon gerne Forsangeren.

Guitaristen (den tro følgesvend): Han er ofte heltens modsætning. Er helten idealet af god, så er guitaristen antihelten. Er Forsangeren seriøs, er guitaristen humoristisk.

I Beverly Hills er det Steve, der er gruppens guitarist.

Keyboard-spilleren (Den kloge/smarte): Ofte fysisk svag, men intelligent og/eller smart. Kan være en drillepind og kan bruges som comic relief. Er nogle gange yngre end de andre i gruppen.

David er Beverly Hills' Keyboard-spiller.

Trommeslageren (Den store): Teamets kraftkarl. Nogle gange dum, andre gange er han overraskende dyb. Ofte stille.

I Beverly Hills er Dylan teamets trommeslager, der er den stille men cool ven, der ofte lyser problemerne fysisk.

Blikfanget (pigen): Den fredelige del af gruppen, der ofte er med til at holde gruppen samlet som venner. Hun bliver ofte set som gruppens hjerte. Hun behøver ikke altid være en pige, men er det ofte.

Beverly Hills' blikfang er Kelly.

Har man de fem karakter-typer i sin historie, har man et godt basis for interne konflikter, uden at det behøver at ødelægge det overordnede plot. Det er også grunden til at jeg brugte Beverly Hills som eksempel, tv-serier har ofte et femmands-band, da de så kan have en ny historie i hvert afsnit samtidig med at vi kan nikke genkendende til hovedpersonernes konflikter.

Femmands-bandets bifigurer

Men hvad er et godt femmands-band uden hjælpere? Der er hele fire typer hjælpere man kan bruge, for at udvikle sit femmands-band, nemlig: Manageren, Mentoren, White Ranger og påhænget.

Manageren: Er ham/hende/dem, der holder styr på det hele for gruppen. Det er ofte dem hovedpersonerne går til for moralsk opbakning . Deres rolle er at være et fast holdepunkt for gruppen.

I Beverly Hills er Brandons mor og far bandets managere, da alle i gruppen kommer til dem med deres problemer.

Mentoren: er ofte den vise rådgiver, der kan komme og gå som det passer ham. Han kan være grunden til at teamet er samlet, og han kan være ham der har samlet gruppen.

Mentoren kan med god virkning slås ihjel for at give bandet noget at kæmpe for.

Beverly Hills' mentor er Nat, ejeren af Peach Pit - Det er hans diner, der bringer vennerne sammen.

White Ranger: White Ranger er opkaldt efter en figur i serien Power Rangers. Ofte er White Ranger en karakter, der kommer ind i serien når bandet er blevet vandt til hinanden, for at skabe splid og spænding igen. White Ranger kan være en skurk, der er blevet god, men er det ikke nødvendigvis.

I Beverly Hills er Valerie gruppens White Ranger.

Påhænget: Påhænget er ofte forsangeren eller blikfangets yngre søskende, men behøver ikke være det. Hun har en gang imellem et plot, der handler om hende, men oftest er hun der bare for at gøre historiens personlighedsgalleri større.

I de første sæsoner af Beverly Hills var Donna bandets påhæng. Hun var ven med Kelly, men havde ingen større storylines end det.

Sådan, der var en lettilgængelig måde at lave en dramatisk gruppe, der både kan starte sine egne historier, eller blive smidt ind i et allerede udtænkt plot. Og femmandsbandet kan bruges både i realisme, fantasy, horror - ja, faktisk alle genrer man kunne forestille sig. Så det er bare med at være kreativ og gå i gang!

God skrivelyst

Bjarke

skrivekonkurrence til dem under 18

2011-10-14T23:35:00.000-07:00

Så kom der en skrivekonkurrence mere til de unge. Arnold Busck søger unge gyserforfattere. Deltag i konkurrencen om at skrive den mest uhyggelige halloween-historie og dyst om gavekort til vores butikker.

Er man lidt utryk ved at skulle deltage med 18-årige skal man ikke bekymre sig. Alle deltagere opdeles i 3 kategorier efter alder:
Kategori 1: Op til 9 år
Kategori 2: 10 – 14 år
Kategori 3: 15 – 18 år

Der er tre præmier i hver kategori:
1. præmie: et gavekort på 500 kr. til Arnold Busck.
2. præmie: et gavekort på 300 kr. til Arnold Busck.
3. præmie: et gavekort på 200 kr. til Arnold Busck.

Vinderne samt et udvalg af de øvrige bidrag samles i en e-bog, der kan hentes gratis på www.arnoldbusck.dk Arnold Busck forbeholder sig retten til at bruge de indleverede historier i markedsførings-øjemed.

Vinderne udpeges af et dommerpanel bestående af medarbejdere hos Arnold Busck og får direkte besked. Vinderne offentliggøres på www.arnoldbusck.dk inden d. 30. november 2011. Ansatte i Arnold Busck A/S og deres familier deltager ikke i konkurrencen.

deadline for deltagelse i konkurrencen er lørdag d. 5. november 2011 og du kan indsende din gyserhistorie til konkurrence@busck.dk. Skriv Halloweenkampagne 2011 i emnefeltet.

du kan læse mere om konkurrencen på Arnold Buscks hjemmeside her!

god skrivelystBjarke

Ny skrivekonkurrence hos Movellas

2011-10-14T01:33:00.000-07:00

I forbindelse med København Læser har hjemmesiden Movellas.com gang i en konkurrence hvor de i samarbejde med Forlaget Carlsen leder efter den næste store bestseller.

Der er frit spil hvad angår om man vil skrive en novelle, en roman eller et digt, så længe det overholder de tre kategorier: "Krimi", "Den store kærlighed" eller "Fra skrivebordsskuffen."
Denne valgfrihed resulterer også i at der ikke er nogen længdekrav, så man har mere eller mindre frit spil.

Konkurrencens deadline er d. 8. november, og vinderen vil blive offentliggjort to dage senere på Københavns Hovedbibliotek.

Der er ikke noget egentlig dommerpanel til denne konkurrence, det er nemlig den mest downloadede/højst bedømte af læserne, der vinder. Så det er samtidig et godt tidspunkt at få dine venner til at læse dine historier på ;)

Vinderne i alle kategorier vinder også en Kindle ebog-læser, så de får mulighed for at læse novellerne på Movellas.com i god kvalitet, men det er kun en af de 3 kategorier der kan vinde et møde hvor Forlaget Carlsen giver en konstruktiv tilbagemelding på ens historie. Mener forlaget at historien er god nok, vil de endda tilbyde at udgive den som e-bog.

Du kan læse mere om konkurrencen og oprette dig på Movellas.com HER.
Jeg vil dog minde læsere om at man her lægger sin tekst ud på nettet, og at den derfor ikke vil kunne bruges i samarbejde med forlag eller lignende senere, da den "er udgivet" på Movellas. Husk det inden I deltager!

God skrivelyst
Bjarke

Jeg er medlem af Dansk Horror Selskab

2011-10-10T01:11:00.000-07:00

For nogle år siden så jeg en film der hed The Skulls. Den bygger over et hemmeligt selskab af studerende og tidligere studerende på Harvard University, og hvordan de hjælper hinanden til at blive mere magtfulde. Nå ja, så er der også noget med et mord, men det er ikke vigtigt lige nu.

Jeg er nemlig blevet inviteret med i et sådant selskab. Det er ikke så hemmeligt endda, faktisk blev vi offentliggjort i sidste uge, og indtil videre er der ingen mord - eller jo, fiktive. Det er nemlig Dansk Horror Selskab.

Det er en del kendte ansigter indenfor dansk horror, der har startet selskabet. Jeg kan lige nævne i flæng: Henrik Harksen fra forlaget H.Harksen productions, Helle Tietgen Tofft fra forlaget Valeta, Steen Langstrup forfatter og udgiver på forlaget Two-feet Entertainment og manden bag horrorportalen Mxrket.dk. OG der er mange flere! Michael Kamp, Nikolaj Højberg, Christian Reslow ...

Den første og største opgave i Dansk Horror Selskab er lige nu at stå for den årlige pris: Årets Bedste Danske Horrorudgivelse skrevet på dansk og med fokus på voksne læsere. Prisen vil blive overrakt første gang til Krimimessen i Horsens 2012.

Hvorfor så dette? Ja, Steen Langstrup forklarer det ganske udemærket på sin blog:

"Grunden til, at vi havde fået den idé, er, at vi befinder os midt i en bølge af nye horrortalenter i disse år. Det er ikke set i samme omfang, siden midten af 90erne, hvor den generation af horrorforfattere, jeg selv tilhører, debuterede. Den store forskel på dengang og nu er, at det i dag sker på små forlag og blandt selvudgivere. Men det betyder ikke, at talenterne er mindre eller fortjener mindre opmærksomhed. Faktisk tværtimod."

Så ja, nu er jeg kommet med i et Selskab, en slags hemmelig loge. Hvor sejt er det ikke lige?

SÅ må jeg bare se at få skrevet noget mere horror, men det kan jo næsten heller ikke undgås.

God skrivelyst

Bjarke

Jeg læser op på Kulturnatten

2011-10-03T05:09:00.000-07:00

D. 14. oktober 2011 afholdes der som så mange år før Kulturnat i København og omegn.

I år deltager foreningen HUF - Håbefulde Unge Forfattere, og derfor er jeg blevet inviteret med til at læse højt fra mine to tekster i fantasysamlingen Ad mørke stier og deres nye ungdomsnovellesamling På Kanten.

Hele aftenen vil der også være en sms-konkurrence, som du kan deltage i, uanset hvor på kulturnatten (og i landet) du befinder dig.

Du deltager ved at sende et digt om unge og håb via sms (kun normalt sms-takst, så ingen bliver ruineret).

Kl. 22 trækkes der så lod blandt digtene, og vinderen får et eksemplar af den nye samling På Kanten.

Hele herligheden foregår imellem kl. 18-22 på:

Gammel Køge Landevej 117

2500 Valby

Der vil under hele arrangementet være mulighed for at købe foreningens udgivelser, samt udgivelser fra de medlemmer, der er blevet udgivet.

Det er igennem Rollespilsforeningen Tempos Vivo at HUF har fået noveller, og de gæve rollespillere vil da også stå for drikkevare-udsalg hele aftenen.

Så ja, kom da endelig forbi og hør lidt om mine noveller, foreningen HUF, skrivning generelt, og ja, hvad der ellers falder os ind :)

god skrivelyst

Bjarke

Nyt Interview med mig

2011-09-26T01:21:00.000-07:00

Ja, så kom der endnu et interview med mig. Denne gang snakker jeg om foreningen HUF (Håbefulde Unge Forfattere), som jeg i sin tid var med til at opbygge. Det er både mig og forfatteren Nicole Boyle Rødtnes, der bliver interviewet, så snakken falder naturligt også på de skriveklubber for unge vi afholder på fire biblioteker i Københavnsområdet.

Interviewet er lavet af hjemmesiden bogtube.dk og kan læses her!

Det er blevet et meget personligt interview, hvilket jeg egentlig meget godt kan lide. Indledningen er fx taget fra min egen opvækst i en lille by i Jylland:

”Jeg gad ikke at spille fodbold, og så er man altså bare lidt udenfor. Der ville HUF jo have været god,” siger Bjarke Schjødt Larsen om opvæksten i Spentrup, en lille jysk by, hvor det at skrive ikke var nær så acceptabelt som de andre drenges hang til boldspil.

”Men man snakkede jo ikke om det. Jeg var bare ham, der ikke gik til fodbold, og så var den ikke længere,” fortsætter han og griner lidt af ungdomsklichéen.

”Men vi fandt jo sammen i HUF og fandt ud af, at her er der noget, der mangler. Så kom skrivekurserne, og det ene førte til det andet.”

Det er stadigvæk en dejlig oplevelse at blive interviewet. Og måske er jeg en lille smule selvglad, eller også er Lea Stigfeldt bare en rigtig god skribent, for jeg nød virkelig at læse interviewet.

Håber I andre har en lige så god dag som mig.

God Skrivelyst

Bjarke

Når man skriver flashbacks

2011-09-19T01:22:00.000-07:00

Et spørgsmål, der til tider dukker op, når jeg snakker med forfatterspirer, er: Hvordan skriver jeg flashbacks? Og hvordan får jeg mine flashbacks til at give mening i historien?

Det er en uhyggelig let ting at skrive flashbacks. Til gengæld er det uhyggeligt svært at gøre dem gode.

Historien og fortællingen – spændingsfeltet

Det du læser når du læser en roman er historien. Det er også historien modeller som spændingskurven og treaktsstrukturen arbejder med. Den historie, der fortælles i romanen eller novellen.

Når man så taler om fortællingen, så taler man ofte om alle de elementer, der indgår i romanen. Også de elementer, der ligger udenfor.

Ser vi på Harry Potter så er historien det vi hører om fra bog et til syv. Fra Harry begynder på Hogwarts til det sidste opgør med Voldemort. Det er alt sammen historien.

Hver gang vi så får et flashback fra Harrys forældres tid, så er det både en del af historien – fordi de afslører en vigtig detalje, der får historien videre – og samtidig en del af fortællingen. Det er scener, der er foregået lang tid før historien, men som alligevel har en relevans for Harrys problemer.

Dette er kendetegnet for et godt flashback.

Det gode flashback

Et godt flashback er et, der er en del af historien. Harry Potter er eksempler på gode flashbacks, hvor Harrys forældres minder bliver rodet sammen med Harrys egne oplevelser på Hogwarts. Samtidig er Voldemorts minder med til at fortælle hvorfor det er Harry kæmper, og hvor farlig den nye trussel er.

Imens Rowling fortæller om datiden, giver hun også vigtige spor. Spor, der i sidste ende er med til at hjælpe Harry Potter i kampen imod det onde.

Ser man på Harry Potter-eksemplet er det tydeligt, at det kræver et godt overblik over sin roman for at lave et godt flashback. Har man ikke det, kan man nemlig risikere at lave et dårligt flashback.

Det dårlige flashback

Det dårlige flashback er kendetegnet ved at det ikke har nogen relevans for historien udover lige at forklare noget hurtigt.

De rigtigt dårlige flashbacks bliver ofte blot skrevet ind for at forklare hvorfor hovedpersonen lige kunne flyve ud af dragens mund – det var da fordi han har været i lære hos flyvemunkenes tempel.

Et sådant flashback gør ikke historien bedre. det er en let købt forklaring på hvordan helten lige overlevede (et såkaldt deus ex machina, mere om det en anden gang).

Er det vigtigt at helten skulle have denne egenskab for at overleve, så burde forfatteren have introduceret den tidligere end lige når det går galt – eller have startet romanen på templet, imens hovedpersonen afslutter sin uddannelse der.

Flashbacks kan altså hurtigt blive en dårlig vane, med at lave en historiebid fra fortiden, der lige forklarer det problem, man har skrevet sig ind i.

De gamle Batman-tegneserier var tit præget af dette. Batman og Robin er i livsfare og tegneserien slutter. I næste nummer finder man så ud af at Batman heldigvis havde iført sig termo-underbukser her til morgen, og derfor overlever de dødsfælden.

Det er en letkøbt løsning, og det er ikke sjovt for nogen.

Hvordan flashbacket ser ud

Hvordan gør man så folk kan se at det er et flashback i romanen? Der er ikke ét specifikt svar på dette.

Rowling bruger mindekaret når der skal laves flashbacks – en smart måde, der også gør at Dumbledore kan forklare Harry, hvad det er han ser.

Skriver man sin roman i nutid kan det også være sjovt at skrive sine flashbacks i datid, for at markere at her bliver der fortalt noget, der er sket.

Er man ikke interesseret i den slags humoristiske markeringer, så er det nok at markere det på en speciel måde. Fx kan man indlede flashbacks med en lille stjerne, eller ændre skrifttype.

Et godt råd vil være ikke at bruge kursiv. Kursiv er god til at markere enkeltord eller –sætninger med. For store tekst-blokke med kursiv bliver til gengæld svære at læse. Gør i stedet som jeg skrev før, vælg en anden skrifttype.

Håber du nu har lyst til at give dig i kast med Flashbacks, et herligt værktøj for forfattere.

God skrivelyst

Bjarke

Det der med hovedpersoner

2011-09-11T23:44:00.000-07:00

Åh, hvor kan de kære hovedpersoner være irriterende nogen gange. For har man valgt den rigtige hovedperson? Og hvordan er vedkommende egentlig?

Det er alt sammen gode spørgsmål, jeg er blevet stillet et par gange nu. Og det er besværligt. Hovedpersonen er jo udgangspunktet for hele ens historie. Er hovedpersonen kedelig, så kan historien også blive det.

Det problem har jeg selv været udsat for en gang hvor jeg prøvede mig frem med krimigenren. Jeg synes selv min historie var spændende og kompleks … Men hovedpersonen ville ikke lette røven! Han sad på sin flade der hjemme hele dagen og lod forbrydelserne ske.

To problemer

Mit problem fik mig til at tænke, og jeg nåede frem til at der er to forskellige grunde til, at vi nogle gange ikke føler at vores hovedpersoner fungerer.

Enten kan det være et problem at finde hovedpersonen, og finde ud af hvordan han er forbundet med historien på en god måde. Eller også er det et problem at man ikke ved hvordan hovedpersonen er, hvordan han tænker og handler.

Det er to meget forskellige problemer, og de har to meget forskellige løsninger.

Find på hovedpersonen

Det her kræver at du har en nogenlunde ide om hvad din historie handler om. Er der temaer, der går igen i din historie? Er der det, så er det altid en god ide at få hovedpersonen involveret i denne tematik på et følelsesmæssigt plan.

Her kan vi lære meget af femikrimierne. Jeg har tidligere skrevet om hvordan de brugte det personlige som en krog i historien og læseren. Hovedpersonen er den enlige mor, der kommer på sporet af en pædofili-ring. De grimme ting hun opdager i pædofili-ringen påvirker hende endnu mere, fordi hun selv har et barn. På den måde bliver hovedpersonen involveret følelsesmæssigt, hvilket skaber spænding og relevans for læseren.

Så for at finde hovedpersonen skal man simpelthen kikke på historien og tænke: hvilken person ville have det værst ved at blive kastet ind i min historie? Hvem vil blive udfordret mest? På den måde får man hurtigt integreret hovedpersonen i historien, og kan få gang i skrivningen.

Lær hovedpersonen at kende

Nu bliver det mindre svært, og mere pinligt. Men lad os først gøre problemet klart. Vi har fundet vores hovedperson. Vi har måske lavet en lille karakteristik af ham, så vi har en masse viden om ham. Men bare fordi man har en masse viden om personens fortid og liv så kan det godt være svært at kende personen alligevel, og skrive ham kan være næsten umuligt.

Her må man lære at indleve sig i sin karakter. Denne metode stammer fra en blanding af mine egne erfaringer indenfor rollespil, og fra et foredrag som skuespilleren Morten Rose engang har givet.

Ideen er at man rejser sig fra skrivebordet og begynder at lege.

Når jeg skal sætte mig ind i en rollespilskarakter (eller en hovedperson) så plejer jeg tit at ”lege” at jeg er ham. Jeg prøver at tale som ham, læser nogle af de blade eller bøger han læser. Ser det i tv han ville se osv. På den måde får jeg både en indgang til hans interesser + den måde han nok taler på.

Har hovedpersonen et handicap kan man også prøve at udfordre sig selv ved at ”lege” det handicap. Jeg prøvede på et tidspunkt at have min arm bundet fast på ryggen en dag, for at finde ud af hvordan det var at mangle en arm – det er ret besværligt kan jeg afsløre. Men det gav mig også en mulighed for at skrive mere indlevende omkring min hovedpersons problem.

Samtidig med at man får en ny forståelse for hvordan det er at leve med handicap, kan man sågar blive inspireret til at skrive af øvelsen.

Er man ekstrem nok så er det bare med at gå udenfor og prøve sig frem – blandt mennesker! Det kan også lære en meget om hvordan andre personer vil reagere på din hovedperson. Handicap eller ej.

Dette gjorde jeg blandt andet med en historie om en lettere arrogant kvindebedårer, og det var interessant at se hvordan folk reagere anderledes på mig, bare fordi jeg reagerede anderledes overfor dem. Prøv det hvis du tør! Som Morten Rose siger det:

”Det gør ikke noget at det bliver pinligt, det synes folk er sjovt.”

God skrivelyst

Bjarke

Computeren – forfatterens bedste ven

2011-09-05T09:01:00.000-07:00

I gamle dage blev bøger håndskrevet på enten skind eller papir. Før det ridsede man ind i sten og træ. I 1400-tallet opfandt man så trykpressen, og så begyndte der at komme fut i tingene.

Med skrivemaskinen begyndte forfattere at kunne skrive, og fik på sin vis også lettere ved at redigere i deres tekster (hvis I kender slettelak, så er det her det blev brugt.)

Men det er først med computeren at forfattere rigtigt kunne begynde at arbejde med deres tekster, uden at skulle skrive hele bogen ind igen. Med computeren kan vi nemlig redigere direkte i dokumentet, og printe det ud så mange gange vi lyster!

I dag sidder jeg troligt på min pind og venter på min nye computer. Min gamle har fulgt mig i tykt og tyndt i snart mange år, men kan ikke klare det længere. Tastaturet fungerer ikke, og batteriet er sprunget. Hun er gammel, og vi er i fællesskab blevet enige om at det er bedst at jeg kommer videre.

Når computeren er så vigtig for os forfattere at den nærmest kan betegnes som vores bedste ven, så er jeg altid gået inde for at man navngiver den. Min gamle hed Gunilla, og var en stærk tøs, der kunne holde til lidt af hvert.

Min nye computer har ikke fået noget navn endnu. Jeg er i vildrede mht. til hvad hun skal hedde, og tænkte at I måske kunne hjælpe mig. Hun bliver en Thinkpad og er eco-friendly (altså en milijøvenlig computer). Derfor tænker jeg jo instinktivt et hippie-agtigt navn.

Derudover må det gerne klinge af noget nordisk, da jeg altid har været glad for netop dette.

Så hvis du har et perfekt navn til min nye bedste ven, så send mig lige en mail eller skriv en kommentar, ikke?

God skrivelyst

Bjarke

Gratis skriveklub for de 11-18-årige

2011-08-28T23:50:00.000-07:00

Er du imellem 11 og 18 og elsker at skrive? Savner du en skriveklub, hvor du kan møde ligesindede at snakke om dine romanprojekter med? Og ville det ikke være rart at få gode råd fra to rutinerede og engagerede forfattere? Bor du i København eller omegn, så kan det nu lade sig gøre!

Jeg holder i samarbejde med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes og fire københavnske biblioteker en skriveklub for alle interesserede unge. Første gang er på Amager, i Bibliotekshuset Rodosvej 4.

Hvad går det ud på?

I forbindelse med vores skrivekurser i Vanløse begyndte Nicole og jeg så småt også at køre en skriveklub. Den skriveklub voksede lige så stille, og nu vil vi simpelthen prøve at få den til at dække København så endnu flere kan dele deres skrivelyst med andre.

Klubben varer to timer (16-18) om tirsdagen, og bliver en blanding af skriveøvelser, snak om tekster og hvordan man skriver dem, samt generel hygge.

Praktisk info

Det afholdes hver tirsdag og man er altid velkommen. At lure systemet kan dog være lidt tricky. Faktisk er det rigtigt enkelt:

Hver d. 1. tirsdag i måneden er vi på Bibliotekshuset, Rodosvej 4 (Amager)

Hver d. 2. tirsdag i måneden er vi på Kulturstationen Vanløse, Jernbane Allé 38

Hver d. 3. tirsdag i måneden er vi på Brønshøj bibliotek, Frederikssundsvej 175

Og hver d. 4. tirsdag i måneden er vi på Hovedbiblioteket, Krystalgade 15 (ved Nørreport)

Det er muligt at møde op til alle møderne, eller kun til dem på dit lokale bibliotek, så kom endelig forbi. Vil du lige se os an først, så er du også velkommen til det – vi er rigtigt flinke. Bare skriv til Morten på mohals@kff.kk.dk for at tilmelde dig eller høre mere om klubberne – det er ham, der holder styr på det kedelige så vi andre kan skrive.

Ses vi?

God skrivelyst

Bjarke

Konkurrence: Skriv om Ørestaden

2011-08-24T00:09:00.000-07:00

I år ser ud til at blive et super år for novelle-skrivere. I hvert fald er der her endnu en novellekonkurrence, denne gang fra Byens Forlag.

Byens forlag ønsker en novelle om Ørestaden. Eneste krav er at den skal fortælle noget interessant eller pudsigt omkring bydelen, alt andet er op til dig.

”Vi vil gerne overraskes. Ikke bare indholdsmæssigt, men også hvad angår form. Man kan sagtens byde ind med noget, man normalt ikke ser i en bog.” siger Thomas Aagaard blandt andet, så det er bare med at være kreativ og finde på.

Bogens deadline er forholdsvis stram, novellerne skal være inde d. 3. oktober 2011 kl. 10.

Kan man dog få skrevet en novelle på den tid, så kan man deltage i konkurrencen om gavekort på 500kr til Fields, samt komme med i bogen, der også senere vil blive oversat til engelsk, og være en utraditionel touristguide til Ørestaden.

Novellen sendes til: info@byensforlag.dk

Byens forlag vil møde op til Ørestad Kulturdage d. 1.-4. september, og fortælle mere om projektet. De vil også afholde workshops i løbet af efteråret, men alt dette kan man forhåbentlig snart læse mere om på deres hjemmeside.

God skrivelyst

Bjarke

Med store kræfter … – Hovedpersonens Mantra

2011-08-21T23:27:00.000-07:00

Spider-man har et. Sherlock Holmes har et. Mange kendte figurer har et mantra, en bestemt sætning vi forbinder med dem, og som vi føler opsumerer hele deres person.

Spider-mans er let: Med store kræfter følger der et kæmpemæssigt ansvar. Men hver gang Peter Parker prøver at leve op til det ansvar som sit alter ego, går det ud over ham selv – for hvordan kunne han komme for sent til sin tantes fødselsdag, bare fordi han skulle redde New York fra udslettelse?

Men hvad er et mantra egentlig, og hvordan bruger du det som forfatter?

Hvad er mantra?

Et mantra defineres ved to kendetegn:

1. Det er noget hovedpersonen enten har hørt nogen sige, eller selv siger.

2. Det skal være relevant for historien.

Ser vi på de to eksempler jeg opstillede til at starte med så er det ganske tydeligt: Peter Parker hørte ansvars-mantraet fra sin onkel kort inden dennes død. Da det er en tyv Peter ikke gad stoppe, der slog onklen ihjel indser Peter at mantraet er korrekt. Han havde kræfterne til at stoppe tyven, men gjorde det ikke. Hvis han i stedet levede op til sine kræfters ansvar, så ville verden måske blive et bedre sted.

Sherlock Holmes Mantra er også interessant:

”Det er en alvorlig fejl at teoretisere før man har data. I blinde begynder man at vride kendsgerninger så de passer til ens teorier, i stedet for at lave teorier, der passer til kendsgerningerne.”

Her opsumerer den gode detektiv alt hvad han står for. Det handler om at finde den objektive sandhed, og ikke gætte sig til et svar. Enhver der har læst en bog eller set en film med Sherlock Holmes ved, hvor meget denne indsamling af data betyder for ham.

Hvordan bruger man mantra?

Det er faktisk slet ikke så svært. Først og fremmest handler det om at se på sin historie. Hvilke temaer går igen i den. Har man først sine historiers temaer, så er det lettere at finde ud af hvad hovedpersonens mantra skal være.

Ser vi igen på Sherlock Holmes så har Arthur Conan Doyle (forfatteren) sikkert siddet og tænkt:

”Øv. Det her er noget Sherlock skal gøre i hver historie (finde spor, komme med teorier, finde skurken). Skal jeg virkelig til at forklare hvorfor han gør som han gør i hver bog? Det ville jo blive kedeligt for læseren. Men vent. Hvis jeg laver det til et mantra så kan Sherlock Holmes sige det hurtigt i forbifarten, og så er der ingen der ikke kan følge med!”

Hvorfor bruge mantra?

Ja, det giver sikkert sig selv allerede. Mantraet er godt fordi det hurtigt og klart forklarer hovedpersonens og plottets forhold til hinanden. Samtidig er det en god måde at genfortælle historiens grundlæggende temaer, specielt i serier.

I stedet for at vi hver gang Peter Parker står overfor et dilemma skal have et flashback til sin onkels død, er det nok med en enkelt sætning: Med store kræfter, følger et kæmpemæssigt ansvar. Så er vi alle ligesom med.

Samtidig er der også en chance for at hvis du skriver historier til børn, så vil de kunne huske dit mantra, og sige det til hinanden og på den måde reklamerer for din historie. Hvor mange børn ved for eksempel ikke hvad jeg snakker om, hvis jeg lige siger:

Gotta Catch’ em all!

Eller hvad med God skrivelyst?

God skrivelyst

Bjarke

Når man vælger et job uden løn - Sarah Engell fortæller

2011-08-14T23:39:00.000-07:00

Det siges, at forfattere altid taler om penge, når de mødes. Måske er der noget om det. Det var i hvert fald også det, vi talte om - mig og Bjarke - da vi mødtes til en bogreception hos en fælles skrivekollega. I den forbindelse bad han mig lave et indlæg her til bloggen. Ikke fordi jeg ved, hvordan man får fat i de der penge. Desværre. Men fordi jeg trods alt er i stand til at betale husleje og forsørge mit barn – SELVOM jeg i dag skriver på fuldtid.

At opgive mit fuldtidsarbejde til fordel for skriveriet er en af de bedste beslutninger, jeg har taget i mit liv - men det kræver altså en god portion havregryn og cykelture og hårdt arbejde, hvis det skal lykkes. Bare så du er advaret.

Til en anden bogreception for nylig kom jeg i snak med en forfatter, der var direktør for en større virksomhed, som havde 3 (eller var det 4?) børn, og som skrev sine bøger sådan by the way, sent om aftenen, når resten af familien sov. Glemte desværre at spørge, hvilke vitaminpiller han tog – i så fald kunne dette indlæg hurtigt klares.

Nogle mennesker er så heldige, at de skriver bedst om natten og i øvrigt klarer sig fint med 3 timers søvn. Det er ikke dem, jeg skriver til her. Jeg skriver til svagpissere som mig selv, der egentlig godt kunne tænke sig at skrive uden at give afkald på nattesøvn, ferier og fritid.

At skrive på fuldtid handler i høj grad om at få struktureret en arbejdsuge, hvor man prioriterer skrivningen i de tidsrum, hvor man skriver bedst. Jeg skriver personligt bedst om morgenen, og derfor fungerer det meget dårligt for mig med et 8-16 job. I en årrække tog jeg derfor aftenarbejde, og det passede mig egentlig ganske fint. Lige indtil jeg stiftede familie.

Så tog jeg springet. Jeg opsagde alt, hvad der hed fast arbejde og satsede på skriveriet. Nu er det næppe nogen hemmelighed, at man ikke bliver rig af én bogudgivelse i Danmark. Man bliver heller ikke rig af 5 eller 10 for den sags skyld (med mindre man hedder Dan Brown, men det er en helt anden historie). Derfor gælder det om at supplere skrivningen med andre jobs, som giver noget her og nu indtægt. Supplere er et vigtigt ord, for forskellen på fuldtidsforfattere og hobbyforfattere udgøres i høj grad af, hvor på prioriteringslisten man placerer sit skriveri.

Det gode er, at det kan være ret sjovt at finde de der suppleringsjob. Har man bare en snert af interesse eller talent for noget, er der rig mulighed for at leve det ud et par timer om ugen – og desuden få masser af ny inspiration til sine bøger. Jeg har blandt andet bagt vafler i Tivoli, arbejdet som personundersøger hos Kriminalforsorgen, lavet oversættelser, oplæst erotiske noveller, gjort rent i socialcenter på Istedgade, undervist på ungdomsskoler og aftenskoler og givet fyraftens-konditionstræning for medarbejderne i Told og skat.

Det kan være lidt af et puslespil at sammensætte ugen, men efterhånden som tingene/indtægterne hænger sammen, kan man tillade sig at være mere kritisk og sortere i jobbene, så man beholder dem, man synes bedst om. Og en dag (jeg har ladet mig fortælle, at det tager cirka 20 år) giver bøgerne forhåbentlig så meget, at man helt kan droppe bitjanserne. Medmindre man da er blevet så glad for dem, at man beholder et par stykker. Sådan for sjov bare.

Læs mere om livet som forfatter på min hjemmeside: www.sarahengell.dk

Det hektiske forfatterliv

2011-08-08T01:41:00.000-07:00

Pyh, den sidste uges tid har været hektisk. Det startede med et bryllup i Sønderjylland sidste weekend. Sønderjylland ligger et stykke hjemmefra, så man skulle jo fordrive tiden med noget relevant. I stedet for at arbejde på mit næste bogprojekt, besluttede jeg mig dog for i stedet at prøve letlæsnings-genren.

Det er uhyggeligt sjovt at lege med letlæsning. Alene det at de fleste ord ikke må være over 5 bogstaver er en udfordring. Der har dog ikke været så meget tid til at skrive videre på den historie, da jeg mandagen efter brylluppet skulle et smut til Vanløse.

I Vanløse skulle jeg sammen med Nicole Boyle Rødtnes undervise 22 skriveglade og talentfulde forfatterspirer.

Undervisningen var lavet som en introduktion til de forskellige genrer, hvilket virkede rigtigt godt. Samtidig er det utroligt givende at undervise unge mennesker, der er så enormt engagerede. Flere gange måtte man selv lige genoverveje hvad det var man sagde, og hvorfor det var sådan. Det førte da også til en ny fancy berettermodel – Isvaflen – som jeg vil skrive om på et andet tidspunkt.

Om lørdagen var der så afslutning for forfatterspirerne. Det blev fejret med oplæsning af deres tekster, og en rigtig god og inspirerende tale fra kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev. Til sidst var der lidt frugt og saft og en masse skriveglade unger, der hilste med et ”på gensyn næste år.”

Så det har været en hektisk men fed uge. Nu er det tilbage ved skrivebordet, så jeg kan få skrevet min letlæsningsbog færdig.

God skrivelyst

Bjarke

Research – hvordan bærer man sig lige ad?

2011-07-31T22:15:00.000-07:00

Hvad gør man når man som forfatter gerne vil skrive om noget man faktisk ikke ved noget om? ”Finder på!” hører jeg enkelte råbe, men det er jo ikke alt man lige kan finde på. Ikke uden at miste troværdigheden i hvert fald. Men hvad gør man så?

Definer hvad du vil

Det første man kan gøre er at definere hvad det er man egentlig gerne vil vide.

For eksempel kan det være lærerigt at undersøge gammeldags torturmetoder, men er man interesseret i henrettelsesmetoder ved det franske hof i en bestemt periode, så nytter det jo ikke noget. Til sidst når man sikkert til sit svar, og man lærer da også en masse imens, men man bruger også en masse tid på ikke at skrive.

Derfor: Definer hvad dit spørgsmål er, for så har du lettere ved at finde et præcist svar.

Youtube/google it

Når du har defineret hvad det er du gerne vil vide, så er det på tide at gå i gang med at finde information. Her er google et godt sted at starte. Youtube er også ganske udmærket at prøve, da der nogle gange er dokumentarprogrammer eller lignende omkring lige ens emne. Men google er jo så svært, man får så mange hits og de er sjældent præcise. Det er her researcherens anden evne kommer ind i billedet: Udvælgelse!

Google skriver gerne et uddrag af den tekst de har fundet din søgning i, og kan du ikke hurtigt genkende noget du skal bruge i det, så lad være med at spilde tid på den side. Sådan kan man ret hurtigt bladre igennem flere google-sider med links. Er der stadig ingen hits man kan bruge, så kan det være en fordel at sætte sit søgeord eller søgesætning i citationstegn (gåseøjne), da det sørger for at google kun søger på sider hvor den præcise formulering findes.

Opdager man at google også finder en masse sider med et lignende ord, så kan man bruge minustegn (-) til at definere hvilke ord der ikke skal findes. Lad os sige du gerne vil lære mere om havdyret marsvin, og derfor ikke gider læse dig igennem tusind sider omkring kæledyret. Så kan du skrive:

marsvin –kæledyr

i dit søgefelt, og så sorterer google sider hvor der samtidig står kæledyr væk for dig. Smart ikke?

Brug din bibliotekar

Bibliotekarer er ikke, på trods af vedvarende rygter, kedelige mennesker, der kun interesserer sig for gamle danske digtere. De er faktisk en slags superseje vidensvogtere, der så let som ingenting kan finde det du har brug for. I hvert fald hvis det er skrevet bøger, artikler eller på nogen anden måde findes noget litteratur på området. Derudover er de hyggelige at snakke med, og bliver din bog engang udgivet så er det ofte bibliotekarer, der skal vurdere om bibliotekerne gider købe din bog (og det er ligesom halvdelen af salget), så dem skal man holde sig gode venner med!

Spørg eksperten

Kan bibliotekaren til gengæld ikke hjælpe dig, så er der kun en ting at gøre. Du må opstøve en ekspert, og det kan være rigtigt svært. For det første skal man finde en der ved noget om emnet. Fx ved politiarbejde, skal man finde en der kender til politiet og dets arbejde – en politibetjent ville være en god ide at spørge. Men hvordan kontakter man lige sådan en? Man kan vel ikke bare så godt møde op på sin lokale politistation og spørge om de har tid til et interview?

Jo, hvorfor ikke? Eksperter plejer at være ret venlige når man interesserer sig for deres område. (Husk på at 112 ikke er nummeret til politiet. 112 er kun til nødstilfælde - og ens bog er sjældent et nødstilfælde).

Selvfølgelig kan det godt ske de ikke har tid til at snakke med dig lige den dag, men så kan I måske aftale et møde en anden gang? Bare sørg for at vide hvad du vil spørge om. Det virker professionelt, og det er ikke altid at en sludder for en sladder kan være lige det man søger som forfatter.

Er der hverken eksperter eller litteratur?

Sker det utænkelige, så er der ikke andet tilbage end at finde på. Eller jo, der er en ting, men det kræver at man husker rigtigt godt. For noget tid siden blev jeg spurgt hvordan man finder viden om hvad der står i en CIA-personprofil. Et godt spørgsmål, man ikke lige kan finde svar på, da dette ofte er hemmeligt.

Men hvorfor er denne information vigtig for forfatteren? Fordi man skriver en krimi selvfølgelig. Okay, men hvor har forfatteren så en ide om CIA-profiler og lignende? Sikkert fra en agentbog eller film. Okay, det giver egentlig meget fint mening.

Kan man så vælge at bruge spændingslitteraturen som kilde? Ja, hvorfor ikke? Du har ikke kunnet finde informationerne andre steder end i fiktionen, og det betyder vel at dine læsere heller ikke ville kunne finde informationen andre steder end i fiktionen – så hvem skulle sige dig imod? I stedet vil det virke logisk at din CIA-profil ser sådan ud, for sådan ser den jo også ud i Bourne-filmene, og så giver det da mening.

Så research altid så meget du kan. Lykkes det ikke, så spørg dig selv hvorfor, og prøv i stedet at finde ud af hvad din tanke opstod af. Du ville jo aldrig tro at CIA havde profiler over hemmelige agenter, hvis du aldrig var stødt på information om at de havde netop hemmelige agenter og profiler på disse, vel?

God skrivelyst

Bjarke

Inspirationstur

2011-07-24T23:18:00.000-07:00

Jeg har som sagt lige været på skriveferie. En herlig oplevelse, som I kan læse mere om isidste uges indlæg.

Det er altid en herlig oplevelse at være på skriveferie. Man er væk fra hverdagen, rutinerne og alt det andet kedelige, og kan koncentrere sig 100% om skrivningen.

Når man så har skrevet en masse og har brug for en pause er det også dejligt at kunne gå lange ture i sommersolen. Samtidig fik man når det regnede (regnvejr burde hedde skrivevejr – jeg kender flere der skriver i det, end regner) også rig mulighed for at læse lokale brochurer og lignende.

Det var en blanding af alt det, der fik mig til at more mig med en lille øvelse når vejret endelig var til ture i det lokale miljø. Hvorfor ikke bruge Mythos aktivt?

Vikinger og Toiletrulle-mænd

Det førte til mange interessante lokale myter om vikingegravpladser og toiletrulle-manden. Lokale myter som man sagtens kunne flette ind i sin sommerskrivning, og til sine ideer på længere sigt.

Øvelsen gav også en del underholdning, når man kunne fortælle sine ”løgnehistorier” (eller som jeg kalder dem mytiske beretninger) og på den måde underholde sit følge på de lange ture.

Hvorfor var lige den klat mark ikke frodig? Og hvorfor i den specielle form? Kunne det hænge sammen med vikingehøjen tæt ved?

Og hvorfor er der egentlig kun bådbroer og ingen sandstrand til badning? Er det fordi vikingekongens skat er gemt på bunden af havet, og derfor har folk mere brug for både til at nå derud så de kan lede?

Så hvis I skal eller har været på ferie så udnyt det endelig. Leg med alle de fantastiske ideer, der gemmer sig i netop dit ferieparadis.

God skrivelyst

Bjarke

Forfatterferie

2011-07-17T23:42:00.000-07:00

Den sidste uges tid har jeg været på ferie i et sommerhus ved Præstø. Jeg er på sommerhusferie hver sommer, og jeg er det oftest med et eneste formål: at komme væk fra hverdagens trummerum, slappe af, og få gang i skrivningen.

I år har det resulteret i at jeg har fået skrevet en masse noveller til sommerens konkurrencer. Jeg var ellers lige ved at tro at jeg skulle droppe selv at deltage, fordi jeg ikke kunne finde tiden til det.

Samtidig er sådan to uger helliget skrivningen også fantastisk, fordi man kan komme ordentligt i gang med sit næste store projekt. To ugers intensiv skrivning kan kun resulterer i at man er kommet et godt stykke ind i sin historie, og så vil man også have lettere ved at holde gejsten oppe når man igen vender tilbage til den stressende hverdag.

Har du for resten lagt mærke til al regnen? Jeg synes personligt det er fantastisk, men jeg skriver også gysere. Min kæreste og de andre vi har været i sommerhus med er lidt mere tilbageholdende.

Men ja, sådan er det jo. Vi kan ikke alle være glade. Det er en rigtig skrivesommer i år.

Har du husket at få skrevet i din ferie?

God Skrivelyst

Bjarke

Konkurrence om Metrolæsning

2011-07-10T23:14:00.000-07:00

Det vrimler med konkurrencer i øjeblikket. nyeste skud på stammen er både en novelle- og digt-konkurrence.

Projektet hedder Metro-Litteratur, og er arrangeret af Københavns Metro. Det går ud på at novellerne/digtene skal stå i automater på metrostationerne, så de rejsende kan ”hæve” en novelle til at læse på turen.

Krav for novellerne

Første krav er at man skal være under 35 år. Er man under det, så skal man derefter vælge om man vil skrive en novelle eller et digt.

Novellerne skal være på mindre end 18.000 enheder. Sender man flere tekster ind, så skal alle tekster til sammen være mindre end 18.000 enheder.

Ved indsendelse skal man oplyse navn på novellen, forfatterens navn samt hvor mange metro-stop man tror det vil tage at læse novellen.

Derudover skal man skrive en præsentation på 2000 enheder, som indeholder forfatterens for- og efternavn, fødselsdag og –sted, adresse, telefonnummer samt e-mail.

Novellerne skal sendes til info@metro-litteratur.dk med emnet: Metro-litteratur Konkurrence/noveller. Novellen vedhæftes som word-fil eller rtf. (De modtager IKKE docx).

Novellerne skal være dem i hænde d. 30. august 2011.

Krav for digtene

Vil man deltage her skal man også være under 35 år.

Her skal man indsende tre tidligere upublicerede digte, samt sende en præsentation på 2000 enheder, som indeholder forfatterens for- og efternavn, fødselsdag og –sted, adresse, telefonnummer samt e-mail.

Der er pt. ikke oplyst nogle længdekrav eller lignende for digtene – men jeg gætter på at max er 18.000 enheder, som ved novellerne.

Digtene skal sendes til info@metro-litteratur.dk med emnet: Metro-litteratur Konkurrence/Digte.

Novellen vedhæftes som word-fil eller rtf. (De modtager IKKE docx).

Novellerne skal være dem i hænde d. 30. august 2011.

Du kan læse mere om konkurrencen på dens hjemmeside: her!

God Skrivelyst

Bjarke

Hvordan bliver en bog lavet?

2011-07-04T01:10:00.000-07:00

Ja, hvad sker der egentlig? Jeg tror at rigtigt mange forfatterspirer har svært ved at forestille sig den sidste halvdel af processen, når der laves en bog.

Selvfølgelig, vi skriver bogen, og den bliver omskrevet og afvist og omskrevet igen indtil den dag, hvor den endelig bliver antaget. Men hvad så?

Det der sker, er at den skal igennem en hel masse processer, korrektur og opsætning og så videre.

Samtidig skal der laves en forside (og en bagside) til bogen, og det er forskelligt fra forlag til forlag hvor meget man selv har at skulle have sagt i den proces. Er man interesseret i det, vil jeg dog bare foreslå at man blander sig og ser hvad der sker – det er jo trods alt din bog.

Men når det så er ovre, og det hele har været i trykken, så sidder du med en færdig bog!

Men det er ikke slut endnu! Det første der sker, er at bogen skal registreres hos Dansk Bogfortegnelse. Det er en offentlig institution, der registrerer alle udgivelser i Danmark. Det smarte ved dem er, at de fortæller biblioteker, boghandlere og andre vigtige personer om netop din bog! Det tager imellem seks eller otte uger, og bogen er ikke udkommet rigtigt før det er sket.

Samtidig med at Dansk Bogfortegnelse sidder med din bog, bliver der også sendt en bog til Dansk Biblioteks Center (DBC). Det er over-biblioteket, og det er her at bogen bliver givet til en lektør, som vil læse den og anmelde den. Den anmeldelse er altafgørende for om bibliotekerne køber ens bog.

En del aviser og boghandlere har også tilgang til lektørudtalelserne, så det er bare at håbe at den er god. Er den det kan man godt håbe på et godt salg af bogen, hvorimod en dårlig lektørudtalelse kan slå en bog ihjel. Hårdt men sandt.

Bibliotekerne behøver ikke udarbejde en lektørudtalelse, hvis de ikke kan se hvorfor bogen er relevant for bibliotekerne. (Og så kan man så spørge hvornår en bog er urelevant for et bibliotek.)

Så faktisk er eventyret kun lige begyndt når man bliver antaget. Og jeg tror roligt man kan glæde sig til alt det virak, der følger med. Det virker i hvert fald rigtigt spændende på de forfattere jeg kender.

God skrivelyst

Bjarke

Om at give kritik

2011-06-27T00:58:00.000-07:00

Hvordan giver man forfatterkritik? Man har lige læst en medforfatters kritikpunkter, og skal nu til at give ham nogle velmenende råd til hvordan han kan komme videre herfra. Hvordan kan tekst og plot forbedres? I dette indlæg vil jeg ikke fortælle om hvad man kan sige, men hvordan man kan sige det, for jeg tror ofte at det er et lige så stort problem som det andet.

Noget af det første man hører når det kommer til at give kritik er at det handler om at være ærlig. Det er helt rigtigt. Der er ingen grund til at lyve en tekst bedre end den er. Men der er stadig forskel på hvordan man formulerer sig, og hvor ens fokus i kritikken er. Den amerikanske præst Bliss Browne, der intet har med skrivning at gøre, har engang udtalt:

”By celebrating what is right, you get the energy to fix what is wrong.”

Og det er rigtigt. Hvis man på tyve minutters forfatterkritik vælger at fokusere udelukkende på hvor dårlig en forfatters historie er, har han helt klart ikke lyst til at skrive videre når han kommer hjem. I stedet for at se på det som dårlige steder, skal man i stedet fokusere på det som vækstpunkter. Forfatteren og skrivelæreren Camilla Wandahl forklarer vækstpunkter som:

"Når man skal give respons, kan en af fremgangsmåderne være at kigge efter tekstens vækstpunkter. Et vækstpunkt er et sted i teksten, hvor forfatteren prøver kræfter med noget nyt (fx at skrive beskrivende, at bruge dialog, at beskrive en person), men ikke lykkes 100% med det. Altså et sted hvor man kan se, at forfatteren er 'på vej'. Som responsgiver er det vigtigt at fremhæve udvalgte vækstpunkter i teksten i en positiv tone, for at hjælpe forfatteren i hans eller hendes fremtidige skriveudvikling.”

Det vil altså sige at i stedet for at sige: Det er dårligt, så skal man fokusere på forbedringen i stedet. ”Den dialog stinker,” skal simpelt hen blive til: ”Hvis du nu i stedet lader dem tale på den her måde, så kunne det gøre temaet tydeligere fordi …” – Dette bringer mig til de tre K’er, som de fleste nok har stiftet bekendtskab med.

Kærlig, Konstruktiv og Konkret.
Det er de tre K’er når det kommer til al slags kritik. Overholder man dem, så er det de færreste, der ikke bliver glad for ens tilbagemelding. Men lad os starte med den første, og mest diskuterede:

Kærlig kritik
Kærlig kritik betyder at man husker på, at man henvender sig til et menneske, der rent faktisk går op i det her. Et menneske, der gerne skulle have lyst til at arbejde videre med sit projekt bagefter. Hvorfor skulle du ellers give din kritik til vedkommende, hvis de ikke har lyst til at arbejde videre med det? Her handler det som Camilla forklarede ovenfor, at se på teksten som et væksthus. Man kan sagtens give sin ærlige kritik på en kærlig måde, og det er derfor Kærlig er det første af de tre K’er.

Konstruktiv kritik
Denne ligger i forlængelse af kærlig. Det er også det punkt, der rent faktisk kræver arbejde fra dig, der giver kritik. Det er let nok at sige at en tekst er dårlig, eller en tekst er god. Det kan alle, der kan læse. Men du er forfatter, du ved mere end bare det. Du ved hvorfor den er god eller dårlig. Derfor er det vigtigt når du giver kritik, at den er konstruktiv. At den giver forfatteren noget at arbejde videre med. ”Det her tekststykke er ikke så godt, men hvis du nu i stedet skriver det sådan her, så tror jeg det ville hjælpe.”

Konkret kritik
Ligger så igen i forlængelse af konstruktiv. Konkret betyder at du i stedet for kun at sige: ”Din tekst er dårlig, skriv den om,” så vælger du at komme med ideer og eksempler til hvordan teksten kan blive bedre. Du skal simpelthen gå helt ned i teksten og sige: ”Lige præcis den her linje er den der gør, at din historie er forvirrende. Den synes jeg du skal slette, eller eventuelt omformulere. Er det vigtigt for dig at denne information bliver givet lige der?” – Kan du se hvad det er jeg gør?

Ved at bruge alle tre K’er i en dialog med forfatteren kommer jeg ikke kun med håndgribelige eksempler på hvordan teksten kan blive bedre, jeg engagerer også forfatteren i mine overvejelser til hans tekst, og håber på den måde at lade ham komme med konkrete løsningsforslag, og give ham lyst til fluks at skrive videre når han kommer hjem. Det er den følelse al god kritik skal efterlade forfatteren med.

God skrivelyst
Bjarke

Der er penge i drengene

2011-06-20T00:01:00.000-07:00

Ja, hvad mener jeg med det? Jeg mener at kulturministeriet ogundervisningsministeriet er gået sammen om en novellekonkurrence, der skal øge læseglæden hos de danske drenge.

Alle kan deltage, og reglerne er simple: novellerne må være på max 3000 ord, og målgruppen for novellerne (altså læserne) er de 10 til 14-årige drenge – den alder hvor de fleste holder op med at læse. Lidt af en udfordring? Men som forfatter er man jo med på den værste.

Skal der lidt mere overtalelse til kan jeg da også afsløre at man kan vinde noget:
Vinderen får 25.000 kr! 2. og 3. pladsen bliver dog heller ikke snydt og får henholdsvis 10.000 og 5.000 kr.

Deadline for indsendelse er d. 1. september 2011. Herefter vil en komite udvælge de fem bedste tekster, som så bliver lagt op på Palles Gavebod. Her bliver det så målgruppens opgave at gå ind og stemme på hvilken de synes er den bedste tekst. Spændende!

Novellerne indsendes som word-filer til lve@bibliotekogmedier.dk og det er samtidig tilladt at medsende illustrationer.

Og frygt ikke hvis du ikke bliver en del af de fem denne gang: konkurrencen vil blive gentaget i 2012 og 2013! Der vil blive rigeligt at skrive på de næste par år!

God Skrivelyst

Bjarke

Forlaget Kandor vil have mere fantasy!

2011-06-19T23:58:00.000-07:00

Det nystartede, men allerede højt roste forlag Kandor er ude efter noveller igen. Deres første fantasy-samling Bag Adonais spejl er lige kommet på gaden, men de er allerede til endnu en samling.

Kravene er:

4.000 til 13.000 ord

Og at novellen ikke tidligere har været offentliggjort.

Som en service har forlaget valgt at definere hvad de forstår ved fantasy, så man ved hvad man går ind til som skribent: Fantasy er nemlig:

”Det fantastiske! Alt det som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Fortid, nutid, fremtid. Vores kendte verden eller en opdigtet. Valget er dit, blot du huske på: Originalitet. Vi lægger lige så stor vægt på dét, som at novellerne er velskrevet.”

Når du har fået skrevet din fantasynovelle skal du sende den som word-fil til antologi@kandor.dk

Deadline er d. 31. december 2011.

Så er der da nok at skrive!

God skrivelyst

Bjarke

Endnu mere karneval

2011-06-13T00:15:00.000-07:00

Når du heller ikke Karnevalskonkurrencen fra i mandags? Så gjorde forfatteren Michael Kamp mig lige opmærksom på at du ikke skal opgive den fantastiske karnevalshistorie du nu sidder med.

Der er nemlig endnu en karnevalskonkurrence. Det er de samme mennesker, der står bag den nye, men fristen er længere. Den har nemlig først deadline fra 15. august til 15. september 2011.

Novellen skal stadig være på max 5 a4-sider og sendes ind i PDF-format, og temaet er også stadig Karneval.

Novellen skal indsendes via kortoggodt.info hvilket betyder at du skal oprette en bruger der.

Hvad venter du på?

God skrivelyst

Bjarke

Konkurrence til hurtigskriverne

2011-06-05T22:18:00.000-07:00

Så er der endnu en konkurrence, og denne her hører ikke (nødvendigvis) ind under de fantastiske genrer! I stedet går den ud på at skrive hvad du forbinder med et karneval i en novelle på max 5 a4-sider.

Hvad er så the catch? Jo, det er at du skal skrive sindssygt hurtigt. Konkurrencen bliver afholdt i sammenhæng med arrangementet Copenhagen Carnival, så dommerpanelet skal have din novelle allerede lørdag d. 11. juni kl. 16.00! Til gengæld offentliggøres vinderen dagen efter, så det hele går vidst bare hurtigt.

Når det skal gå så hurtigt så må der til gengæld være nogle fede præmier, og det er der også. Du kan vinde:

Første præmien: gavekort til en værdi af 10.000 kroner. (www.kulturpuljen.dk)
Vindernovellen går videre i kampen om at vinde muligheden for at blive filmatiseret igennem filmkonkurrencen Kort&Godt. (www.kortoggodt.info)
Mulighed for udgivelse af din novelle igennem Novelleforlaget (www.novelleforlaget.dk)

Anden præmien: gavekort til en værdi af 5.000 kroner. (www.kulturpuljen.dk)

Tredje præmien: gavekort til en værdi af 1.000 kroner. (www.kulturpuljen.dk)

Så hvad venter du på? Skynd dig at skrive den fedeste 5siders novelle om et karneval, og send den som PDF-fil til redaktion@novelleforlaget.dk senest lørdag d. 11. juni kl. 16.

God skrivelyst!
Bjarke

Science Fiction i cirkler

2011-05-30T00:32:00.001-07:00

For femte år i træk udgiver Science Fiction Cirklen deres antologi med arbejdstitlen ”lige under overfladen”.

Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdner osv. er ok.

”Det bør dog nok nævnes at redaktøren foretrækker historier, der ud over rammen også har en form for ’budskab til læseren’. Det er svært at formalisere, da det kan være så forskelligt, men normalt vil det fremgå af historien når man læser den. Rene action historier der lige så godt kunne være foregået i nutiden vil blive nedprioriteret.”

Samlingen har en max ordgrænse på 10.000 ord, og redaktøren forventer for det meste noveller i rammen 3.000-6.000 ord. Mindre kan dog også gøre det, hvis man bare har en knaldgod ide på 500 ord.

Man må højest sende 3 noveller ind, da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der ofte er rigtigt mange der deltager!

Deadline er d. 1. marts 2012, så er der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!

Novellen skal (sammen med en lille tekst om forfatteren på 100-400 ord) sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på ceskovgaard@e-box.dk

For yderligere information kan man gå ind på Science Fiction cirklens hjemmeside, eller kontakte Carl-Eddy pr mail.

God skrivelyst
Bjarke

Hvordan skriver du?

2011-05-22T22:50:00.000-07:00

Vi har dem alle. Skrivevaner. For nogen af os skal inspirationen være der før vi kan få ord ind på den blanke skærm, andre laver udkast efter udkast til teksten er præcis som de gerne vil have den. Men hvilken type er du?
Forfatteren Anne Katrine Lund har skrevet bogen Skriv så! Hvor hun definerer de fem skrivevaner hun finder mest fremtrædende. Disse er:

Standardskriveren
Standardskriveren begynder altid med udgangspunkt i en eller anden standard (fx berettermodellen), eller leder på harddisken efter noget, der ligner det han skal i gang med.
Spørger tit sig selv: ”Har jeg ikke læst noget der ligner?” – man skal som standardskriver ikke altid hænge sig fast i hvad andre gør. Bare fordi en fantasyroman starter med en prolog behøver din ikke nødvendigvis. Standardskriveren skal altid prøve at se sin historie som et selvstændigt værk.

Hovedspringeren
Hovedspringeren kaster sig straks over tastaturet og skriver i håb om at ramme plet med det samme eller med få justeringer.
Spørger tit sig selv: ”Hvorfor kan det ikke bare være godt med det samme?” – Det kan være svært for hovedspringeren at acceptere at man ikke bare kan skrive det perfekt første gang. Specielt hvis man ikke har meget tid til at skrive normalt. Selvfølgelig skal man altid skrive det bedste man kan, men hovedspringeren skal også prøve ikke at fastlåse sig på at det enten er rigtigt første gang eller uforbederligt.

Grubleren
Grubleren begynder med at tænke over, hvad udfordringen af for sin tekst. Han skriver ikke sine tanker ned, men grubler en del, før han er klar til at skrive.
Spørger tit sig selv: ”Har jeg nu tænkt det her godt nok igennem?” – man kan let falde hen i dybe tanker om alt det ens roman skal og vil, og til tider kan man endda tænke det så meget igennem at lysten til at skrive forsvinder, eller man simpelthen ikke kan leve op til sine egne ambitioner. For grubleren er det vigtigt at huske på, at skrivning altså også handler om at få produceret nogle sider.

Omskriveren
Omskriveren kaster sig med det samme ud i et hurtigt udkast til teksten, og ser så kritisk på det. De er ofte klar til at ændre store dele af deres historier og sprog i løbet af en gennemskrivning, og gennemskriver ofte af flere runder før de er tilfredse med resultatet.
Spørger tit sig selv: ”Skulle jeg ikke lige læse det igennem én gang mere?” – Omskriveren har tit det modsatte problem af hovedspringeren. I stedet for at ville gøre tingene færdigt, finder de i stedet sig selv rette et kapitel til igen og igen, uden at komme videre med romanen. Omskriveren skal huske at det er det færdige manuskript der tæller, og at man må beslutte sig for at stoppe gennemlæsningerne på et tidspunkt.

Planlæggeren
Planlæggeren begynder sit arbejde med at lægge en plan for teksten, så han har noget at støtte sig til imens han skriver.
Spørger tit sig selv: ”Har jeg nu låst mig fast på det her?” – Planlæggere elsker at lave detaljerede planer. Først over bogen, så over hvert kapitel, ja, nogen gange helt ned til for hvert afsnit i romanen. Dette kan dog medføre to problemer: man kan risikere at planlægge sig fra lysten til at skrive lige som grubleren, eller man kan risikere at låse sig fast. Måske opdager man en faldgruppe eller en mere interessant vinkling af sin roman som man skriver, men tør ikke at udforske den, da den ikke passer ind i den store plan. Planlæggeren skal huske at ingen planer er skrevet i sten, og at plottet altid er til forhandling.

Uanset hvilken type man føler man hører ind under skal man ikke føle at denne er forkert. Vi har at gøre med skrivevaner her, ikke en facitliste hvor en model er bedre end en anden. Men som jeg også skriver, så er der flere problemer for nogle af vanerne end for andre.

Håber denne lille gennemgang af skrivevaner har hjulpet dig til at blive mere bevidst om din egen fremgangsmåde. Hvis du vil vide mere om skrivevaner og hvordan man får en god skriveproces, så kan jeg varmt anbefale Skriv så! der er fyldt med viden og råd til skriveprocessen.

God skrivelyst
Bjarke

Fuck inspirationen

2011-05-16T03:27:00.000-07:00

Ja, det er lidt af en udmelding her i starten af ugen, men det er sgu rigtigt. Man kan ikke altid vente på inspirationen hvis man gerne vil noget med skrivningen. Hyggeskriver man når man lige har lyst, så er det selvfølgelig fint nok, men for os andre, ja, så nytter det ikke at vente på den vidunderlige inspiration. Eller som den danske forfatter Sally Altschuler udtrykker det:

”Du skal skrive, og du skal også skrive, når du ikke gider. Det er faktisk enormt vigtigt at skrive, når du ikke gider. Lad være med at tro på, at den hellige inspiration indfinder sig. Inspiration er stærkt opreklameret.”

For det er det det handler om. At sætte sig ned foran computeren og skrive. Få fingrene til at danse henover keyboardet selvom de ikke har lyst. Få nogle bogstaver ned på papiret og had dig selv for hvor amatøragtige de lyder, men du skal se i morgen har du det bedre, og så ved du præcis hvad du skal gøre for at få ordene til at lyde godt – og så er det da alligevel dejligere at have noget at arbejde med, ikke? Her giver jeg helt klart forfatteren Brian Christensen ret når han siger:

”I mange år troede jeg, at jeg skulle være inspireret for at sætte mig ned og skrive. Derfor fik jeg aldrig skrevet særligt meget. En dag fandt jeg så ud af, at jeg er nødt til at tvinge mig selv til tasterne og så bare skrive løs. Så opstår der for det meste noget, der kan minde om inspiration. Hvis ikke – så får jeg i hvert fald noget fra hånden og ned på papiret, som kan bruges i det videre arbejde.”

Så jeg vil ikke høre nogen undskyldninger! Sæt dig ned foran computerskærmen og få nogle ord skrevet. Så meget du kan! Fuck inspirationen, for du er forfatter. Dit job er at sætte ord sammen, så det er det du gør. Også de dage hvor du hellere vil pjække og se tv.

Håber denne lille peptalk kan få gang i skriveriet. Vælger du alligevel at vente på inspirationen, så vil jeg kun foreslå dig at følge forfatteren Peter De Vries råd:
”Jeg skriver kun, når jeg er inspireret. Jeg sørger for at jeg er inspireret hver morgen klokken ni.”

God skrivelyst!
Bjarke

De to typer ironi

2011-05-09T00:25:00.000-07:00

Vi kender den alle. Vi spørger om noget, der for os er relevant, og får et nedladende og vrængende svar. ”Det var ironisk,” bliver vi så mødt med, men hvad er ironi egentlig? Og hvordan bruger forfattere den?

En meget klog filosof fra gamle dage, Aristoteles, opdeler ironien i to. Den tragiske og den dramatiske ironi. Den tragiske er når hovedpersonen gør alt hvad han kan for at undgå noget, for derefter at gøre det, og den dramatiske er når læseren har en viden som hovedpersonen ikke har. men hvordan bruges de to ironi-typer?

Den tragiske ironi
Den tragiske ironi er tæt forbundet med ideen om skæbne. Historier, der bruger den tragiske ironi starter tit med at hovedpersonen får at vide at han er udvalgt til noget forfærdeligt. Dette prøver hovedpersonen selvfølgelig at undgå, fordi han er god, men i hans forsøg på at undgå det lever han op til skæbnen og gør det forfærdelige.

Et klassisk eksempel er det gamle teaterstykke Kong Ødipus. Det handler om gutten Ødipus, der får at vide at han en dag vil dræbe sin far og gifte sig med sin mor. Dette er han selvfølgelig skrækslagen over og sværger aldrig at gøre (let’s face it, det er også lidt ulækkert). Ødipus møder så på et tidspunkt en eller anden gut som han slår ihjel, og derefter gifter han sig med enkedronningen af Theben – han får simpelthen dronningen og det halve kongerige, så bliver det da ikke bedre?
Nej, desværre ikke. Fordi det viser sig til sidst at det var hans far han dræbte, og hans mor han nu har giftet sig med. Fordi skæbnen vil ske, også selvom man ikke er klar over den.

Der er mange måder at gøre dette på. Kong Ødipus er et ret voldsomt stykke, der næsten bygger over tragisk ironi, men der er også andre værker, der gør brug af det. Romeo og Julies afslutning kan ses som et bud på tragisk ironi. Romeos ven, Mercutio, nedkalder i sin sidste time en forbandelse over både Romeo og Julies familie. Denne forbandelse går fint i tråd med at vi før har fået at vide at de to familier ikke kan enes. Romeo forlader landet for at forbandelsen ikke kan ske, men da nyheden om Julies død når ham, drager han tilbage. Da så Romeo ser Julie død og selv tager gift for at være med hende fuldbyrder han forbandelsen, ved at begge familier mister deres arvtagere og den forbindelse der kan forene dem.

Så egentlig er det bare at give hovedpersonerne en skæbne de ikke kan forene sig med, og så gøre alt for at undgå den – og så selvfølgelig til sidst vise at dette ikke er muligt.

Dramatisk Ironi
Dramatisk ironi er lettere at bruge end tragisk. Dramatisk ironi sker i det sekund læseren ved noget som hovedpersonen ikke ved, lidt på samme måde som suspense. I Kong Ødipus sker den dramatiske ironi ved at Kong Ødipus vil vide hvem der er skyld i den pest, der hærger hans land. Publikum ved godt at det er ham selv, der er skyldig fordi han giftede sig med sin mor, men Ødipus ved det ikke. Den dramatiske ironi når så sit klimaks når dette går op for Ødipus, og han indser at han må straffe sig selv for det han har gjort. (Han flår sine øjne ud – lidt voldsomt, men sådan var det vel dengang.)

Komedie-serier bruger også gerne dramatisk ironi. Som fx når Ross og Chandler snakker sammen, og Ross tror de snakker om fodbold og Chandler tror de snakker om kærester. Den dramatiske ironis klimaks er så at Ross går ud og flirter med en pige selvom han har en kæreste, fordi Chandler sagde: ”Man må jo gerne score flere gange.” – Et usædvanligt plat eksempel, men det er jo også dit job som forfatter, at finde på bedre selv ;)

Håber det har kunnet inspirere dig til selv at prøve de ironiske former af.

God skrivelyst
Bjarke

Forfatterens tre karakteristika

2011-05-02T08:29:00.000-07:00

Skal man definere en forfatter, så kan man nå frem til tre vigtige karakteristika. Det er en diskussion der ofte finder sted i min omgangskreds: ”Hvad er det, der gør os til forfattere, og hvorfor?”

Ofte er budene noget i retning af at man er opserverende eller indadrettet som person og lignende eksempler. Jeg har dog altid kunnet modbevise den første, da jeg ikke er særligt indadrettet, og jeg kender flere forfattere der er så distræte så det halve kunne være nok.

Men hvad er det så, der definerer en forfatter? Jeg er efter lang tids overvejelse nået ned til de tre punkter jeg tror, er en god række karakteristika.

Karakteristika #1: Talentet for at skrive
Man skal selvfølgelig kunne skrive. Det giver sig selv. Men hvordan beskriver man lige talent?
Med talent mener jeg ofte at man kan nikke genkendende til en eller flere af disse beskrivelser:
• En evne til at kunne sætte ord efter hinanden og sammen, så det giver et nyt og levende sprog.
• En instinktiv forståelse for historiefortælling (om end den kan være simpel i starten).
• Umættelig nysgerrighed. Et ønske om at finde ud af hvorfor nogle mennesker gør som de gør, og hvordan oplevelser kan føles for og påvirke et andet menneske.

Egentlig er talent det mindst vigtige. Jeg kender mange der har talentet, men som ikke gider gøre mere ved det, da det kræver for meget energi eller tid for dem. Det fører mig til:

Karakteristika #2:ønsket om at lære
Ønsket om at lære dækker over en sult efter viden, der ikke stopper når denne viden er opnået. I stedet for at være tilfreds med sine resultater, dykker man i stedet villigt ned i endeløs research for at blive bedre til sit håndværk: at skrive.

For ja, det at skrive er et håndværk. Bare fordi naboens tiårige søn kan slå søm i et bræt vil du jo heller ikke hyre ham til at sætte dit køkken i stand. Hvorfor skulle et forlag så tage en forfatter ind, der ikke har læst op på sit håndværk? Hvorfor skulle en læser? Der findes utallige bøger om at skrive derude, det er bare at gå på biblioteket. Og er man mere til undervisning findes der også mange skrivekurser, der varmt kan anbefales!

Karakteristika #3: viljen til at binde sig
“No. It is do or do not. There is no try:” Svarer Yoda Luke Skywalker, da han ikke er helt sikker på at hank an løfte sit rumskib. Og han har ret. Der er ikke noget der hedder prøve.
At prøve indebærer en let udvej: ”Jeg prøvede, det lykkedes ikke. Jeg giver op.” Hvis man så hurtigt giver op, så gjorde man ikke sit bedste – man prøvede kun. Enten skriver du, eller også skriver du ikke. Nogen gange findes ikke. Det kræver dog igen tre ting, der hvis en forfatter besidder dem, kan redde ham fra en del knubs:

• Man skal have engagement. At have viljen til det selvom det ser træls ud.
• Man skal være både hårdhudet og tykpandet, for man skal ikke kun kunne holde til at gå direkte forbi modstanden når den griner hånligt.
• Man skal pligtopfyldende åbne sit dokument og skrive. Hver dag. Også selvom man så bliver nødt til at ofre noget fritid.

Ja, det er hårdt at være forfatter. Det skal helst betragtes som et fuldtidsjob, det eneste problem er bare at du ikke får penge FØR dit værk er solgt, og du får slet ikke nok til at det kan gøre op for den tid du har brugt på arbejdet. Derfor skal man holde af det. At skrive. Man skal hver dag åbne dokumentet fordi man simpelthen ikke kan lade være, også selvom det ofte ender i modstand og ulønnet arbejde.

Men så er det jo godt at det er så sindssygt spændende at skrive, ikke?

god skrivelyst
Bjarke

Mythos – at bruge baggrundshistorie

2011-04-25T00:38:00.000-07:00

Mythos betyder historie eller plot, og bruges gerne af historikere, der taler om græske myter eller lignende.
Det bruges også af en relativt stor gruppe nørder, der læser Lovecraft og refererer til hans baggrundshistorier som Cthulhu-Mythos.

Min ide om hvad mythos-begrebet er, indbefatter begge.

Historiens fortid
Når jeg siger mythos, så mener jeg mine historiers fortid. Altså den relevante fortid.
Lige nu arbejder jeg med at rette min ungdomsgyser igennem. Deri bruger jeg et gammelt sagn og Brønshøjs lokalhistorie som fundament for de uhyggelige ting der sker, og laver på den måde en mythos.

Det samme kan man gøre med de fleste steder. Jul på Kronborg er et godt eksempel på dette. Her bruger man Danmarks sagnkonge Hamlet, Holger Danske og en elverkonge, der alle sammen er forbundet på en eller anden måde. Dét er mythos.

Dybde til monstre og lokationer
En histories mythos gør, at man har noget at opklare som læser. Den gør også at det fantastiske element ikke bare er et monster eller et smykke, men har en forklaring og en historie.

I nightmare on Elm Street er Freddy Krueger ikke bare et tilfældigt monster, der slår ihjel i drømme. Han er en tidligere pedel i den børnehave hovedpersonerne gik på. Derfor ønsker han hævn. Hovedpersonerne afslørede hans overgreb dengang.

Mythos kan også være endnu ældre. I min ungdomsgyser peger mythos tilbage på Svenskerkrigene i 1600-tallet. I stedet for at have et ondt spøgelse, der slår ihjel, så har jeg nu en ond svensk soldat, der efter 400 år er vendt tilbage for at hævne sig, fordi vores hovedpersoner graver i ting, der ikke skal graves i.

Så ved hjælp af en blanding af lokalhistorie, legender, sagn og fantasi får jeg en unik mythos, som får min historie til at stikke frem og virke interessant.

Hvordan?
Men hvordan bærer man sig lige ad med at lave en mythos? Man vil gerne skrive en gyser eller fantasy-historie, men hvor skal man begynde?
Et klassisk råd hedder: Write what you know.

Hvilken by bor du i? Har den en lokalhistorie? De fleste byer har en, hvis man roder længe nok. Og ellers må man finde på en (tro ikke at det er lettere).
Randers har Niels Ebbesen, Jylland har den mystiske hede, Københavns bydele har også hver deres. Fx den nedbrændte mølle på trianglen nær Nordhavn station: hvilke historier gik tabt i den brand? Og kan de findes? Ønsker man at finde dem?

Kender man først lokalhistorien, er det også lettere at komme videre. Måske finder man selv på et monster eller et spøgelse. Måske kender man til et sagnmonster man godt kunne tænke sig at bruge.
Har man en baggrundshistorie, er det lettere at få det fantastiske element til at passe ind – og lige pludselig er monstret ikke bare et monster, men et væsen med en lokalhistorie, med legender, og hvis man er rigtig god, så kombinerer man det hele, så man også kan slå en krølle på halen når monstret skal dræbes i en ildebrand af samme størrelse som den, der nedbrændte møllen ved Nordhavn Station.

Håber I er blevet inspireret til at lave jeres egen mythos

God skrivelyst
Bjarke

Helt ude i skoven fantasy-konkurrence!

2011-04-18T03:32:00.000-07:00

Så er det blevet tid til endnu en årligt tilbagevendende konkurrence, og også denne gang er genren valgfri så længe den er fantastisk (dvs fantasy, scifi, horror).

Max længde er op til 8000 ord, og temaet for konkurrencen er ”skov”. Det vil sige at der skal handle om en skov, eller forekomme en eller flere skove i historien. Skoven behøver dog ikke være det fantastiske element, så man kan sagtens slå sig løs med vampyrer eller hvad hjertet begærer – bare der er en skov med.

Deadline er 1. juli 2011, og er man under 20 år gammel kan man desuden deltage i ungdomskonkurrencen hvis man ønsker dette. (dette aflukker ikke en fra hovedkonkurrencen, så er man ung skal man bare sige det).

Har man en god historie skal man bare sende den til novelle2011@fantastik.dk

Foreningen Fantastik står bag konkurrencen, og de er lidt vage med hvad præmien er. Der er ingen penge, men de nævner en udgivelse i en publikation, men uden at være egentlig konkret. Sidste års vinder blev trykt i Himmelskibet, så det er måske et meget godt bud.

og tak til Saynab for at gøre mig opmærksom på konkurrencen :)
God skrivelyst
Bjarke

Mest fantastisk

2011-04-11T07:54:00.000-07:00

Ja, det er en lidt interessant overskrift. Men den skyldes simpelthen en anmeldelse af en af mine noveller.

Der er sket det at jeg i starten af året har fået udgivet to noveller. Den ene er science fiction-historien Flugten fra Robert, der er et bud på fremtidens ældrepleje – hvis vi mekaniserer den! En tankevækkende historie om hvad de ældre egentlig ønsker af fremtiden.

Den anden novelle er så den, der har fået de pæne ord med på vejen. Anmelderen fortæller om to gode noveller i samlingen, og kommer så til de dejlige ord:

”… men mest fantastisk er Bjarke Schjødt Larsen´s fortælling om pigen, der bliver skovmandens brud.”

Det er Emil Blichfeldt fra bogblogger.dk, der har anmeldt fantasy-samlingen Ad Mørke Stier, og jeg kan ikke være mere glad. Det er jo ikke hver dag man får at vide at man er mest fantastisk.

Håber I andre har en lige så fantastisk dag som mig. Har det interesse kan de to noveller anskaffes på henholdsvis:
http://www.sciencefiction.webbyen.dk/ – Det er novellen Flugten fra Robert trykket i Science Fiction #18/2011

http://www.rollespilsforlaget.dk/ – er til fantasy-novellen Skovmandens brud i samlingen Ad mørke stier.

God skrive- og læselyst
Bjarke

Gimmicks - fra uoriginal til genial

2011-04-04T07:38:00.000-07:00

Din historie er kørt træt. Den er uoriginal og uinspireret. Din krimi ligner alle andre krimier. Din gyser alle andre gysere. Hvad gør du? Hvordan får du historien til at blive ny og original? Let nok, du bruger gimmicks! Hvad er en gimmick?

En gimmick er en detalje, der gør ens historie spændende og anderledes. Et godt eksempel på dette er krimiserien Numbers, der handler om en gruppe detektiver og politifolk, der ved hjælp af matematik opklarer forbrydelser. Matematik bliver altså en gimmick, der gør dette til et nyt og anderledes tag på krimi-genren.

Hvorfor bruge gimmicks?
Jeg har allerede lidt afsløret det. Gimmicks giver et nyt og anderledes tag på en allerede kendt og gennemprøvet genre. Det er også derfor at man som forfatter skal overveje om det ikke kan være smart at kaste en gimmick ind i ens historie. Hvad vil man gerne have at vide? At ens krimi var god men uoriginal, eller original fordi den blander to spændingsfelter anmelderne ikke havde regnet med?

Men hvordan gør man? Hvordan bærer man sig ad med at bruge gimmicks i sin roman? Der findes to måder at bruge gimmicks på: som historiebærer, og præmis-ændrer

Historiebærende Gimmicks
Når Gimmicks skal bære en historie, så skal de være gennemgående og have nærmest tematisk karakter.

I Jeanette Øbro Gerlow og Ole Tornbjergs roman Skrig under vand findes der et godt eksempel på dette. Hovedpersonen er vandskræk, og sagen der skal opklares kommer til at have vand som omdrejningspunkt. På den måde får vi altså involveret hovedpersonen i en sag hun ikke nødvendigvis har noget forhold til, med vand som det gennemgående tema. For kan hovedpersonen overvinde sin vandskræk for at opklare sagen?

Batman Begins er et andet eksempel på hvordan gimmicken får nærmest tematisk effekt. Temaet er frygt. Første del af historien handler om Bruce Waynes barndom, og hans frygt for flagermus, som han kobler sammen med et barndomsuheld og sine forældres mord (de så operaen flagermusen, da de døde).

Anden del handler om Bruce Waynes træning, og her er det skurken Ras Al Ghul, og hans onde syndikat af hævnninjaer, der tematiserer frygten. I sidste del bliver det Fugleskræmslet der opsumerer frygten. Imens Bruce Wayne som Batman bruger sin egen frygt til at skræmme de forbrydere, der i starten af filmen skabte frygt hos lovlydige borgere.

Ved hjælp af frygt-gimmicken som overordnet tema, lykkes det altså at kæde tre ret forskellige dele af en film sammen, og give mening i en helhed.

Præmisændrende Gimmicks
Præmisændrende gimmicks er de gimmicks, der ved hjælp af en, for det meste, simpel ide genopdager en genre som fx lægeserier og krimier. Et af de mest kendte eksempler i øjeblikket er CSI-serierne. Det er en politiserie, og alligevel ikke. For fokus er for det meste på det hold af Crime Scene Investigators, der er med til at opklare sagen ved hjælp af teknologi og retsmedicinsk viden.

Numbers, der bruger matematikken til at forny krimigenren er allerede nævnt. Og lægeserier ser man også en fornyelse af, blandt andet i serien House. Det er en lægeserie, men slet ikke som Greys Hvide Verden. Nej, House bruger en detektiv-gimmick, og handler mere om opklaringen af en sag/sygdom, end om læger og sygeplejersker.

Hvordan gør DU så?
Det hele handler om at kende din historie. Lad os sige du har læst mit indlæg om at skrive en roman, og nu har en oversigt over din roman. Kan den blive bedre? Er hovedpersonen fremmedgjort fra konflikten, kan man jo skrive et følelsesmæssigt problem ind. Ligesom i Skrig under vand hvor hovedpersonen er vandskræk.

Er der nogle temaer i din historie du kan forstærke, ved at ændre lidt i enten din hovedperson eller plottet? Det er en meget lille ændring, alligevel gør den historien 100 gange bedre!

Ændring af en histories præmis er lidt mere besværligt. Men måske har du en krimi, som du ikke synes skiller sig ud.

Skal hovedpersonen være automekaniker? Og hvordan vil plottet så se ud? Hvilke forcer har automekanikeren, der kan hjælpe opklaringen?

I et superhelte-drama, hvorfor så ikke følge skurken, eller den tilfældige mand på gaden? Eller måske endda superheltens datter, der fortæller om hvor hårdt det er at far altid kæmper imod skurke og tager arbejdet med hjem? Det hele handler om at være kreativ, så slå dig løs!

God skrivelyst Bjarke

Hvad sker der egentlig?

2011-03-29T23:13:00.000-07:00

Hej alle. Jeg er ked af at der har været så meget rod her de sidste par dage. Blogspot skaber sig, og det er meget svært at komme i kontakt med de ansvarlige. Jeg håber dog at det hele er faldet på plads inden på mandag. god skrivelyst Bjarke

Gimmicks: fra uoriginal til genial

2011-03-27T15:44:00.000-07:00

Mandagens indlæg kommer tirsdag da Blogspot brokker sig. Håber I alle har en god dag og får skrevet. Bjarke

Forfattere tager da bussen?

2011-03-21T08:25:00.000-07:00

Det er lidt et underligt indlæg, når jeg også lige har skrevet et indlæg om at skrivning skal ses som en sportsgren. Og hvad har cyklen egentlig gjort?

Det hele bunder i at jeg, når jeg skal i skole (på Uni som de smarte siger) og på arbejde, har omkring en times transport hver retning. En time som bare er tabt, ikke?
Det er i hvert fald hvad cyklisterne siger: ”Vi kan jo nå til uni på et kvarter!”
Fedt for dem. Og de får motion samtidig!

Men det gør jeg også i bussen. Bare min egen form for motion: Skrivemotion.
Jeg fik, i starten af 2010, en A4 kinabog af min far. (jeg fik faktisk en stak, så jeg løber ikke tør foreløbig)

Det første jeg skrev i den var første kapitel af min Ungdomsgyser, som snart skal på forlagsrunde. Sidenhen er det blevet til et væld af romanuddrag, noveller, tanker, blogindlæg og alt muligt andet som man lige havde tid til at skrive i bussen.

I stedet for at sidde to timer i en bus og sige: ”Øv, jeg får aldrig skrevet.” får jeg nu produceret et par sider eller fire, så jeg kan slappe af med god samvittighed når jeg endelig er hjemme.

Så når cyklister siger: ”Ja, jeg kommer fra A til B, og får motion samtidig.” Ja, så kan jeg sige det samme. Jeg kommer fra A til B, og jeg får udført en god portion af det job, der normalt kræver at jeg står pisse-tidligt op, eller går pisse-sent i seng.

Så hvis jeg skal give et råd i dag, så vil det være at købe en kinabog. De koster ikke mere end tyve kroner i en tiger-butik, og de kan let blive indtjent hvis bare man husker at skrive i den.
Og skrive i den, det kan man hver gang:

Man sidder i bussen
Man sidder på en cafe, og computeren er løbet tør for batteri
Man lige har et frikvarter eller en pause
Man skal på toilettet og bare ikke kan lægge historien fra sig

Og det er bare mine bud, I kan sikkert komme på mange flere!

Hvor mange forfattere diskuterer Mac eller PC, så siger jeg tydeligt: Kinabog.
PC, Mac – for mig er det bare skrivemaskiner og design. Kinabogen kan redde den spontane genialitet, du ikke kan redde et sted hvor du ikke har en computer.

Og så ser man totalt dyb og kunstnerisk ud, fordybet i en kinabog, med en kuglepen i hånden.

God skrivelyst
Bjarke

Skrivning er jo også en sportsgren

2011-03-13T18:18:00.000-07:00

Eller, i så fald var jeg jo nok en del mere veltrænet end jeg egentlig er.

Men der er intet galt i at betragte skrivning som en sportsgren. Lad os sige fodbold. Fodbold er en god metafor.

Mange kan lide fodbold.

Nogle ser andre spille fodbold, ligesom nogle læser andres bøger.

Andre spiller fodbold for sjov en gang imellem, ligesom nogen skriver historier for sjov en gang imellem.

Og så er der elite-fodboldspillerne.

At blive en elite-fodboldspiller er en svær og ubarmhjertig kamp. Det kræver dedikation – man skal træne hver dag. Og viljestyrke – der er mange om buddet, man skal vide med sig selv at man har det der skal til. At man har mere end det.

Hvis man vil være forfatter er det en ligeså svær og ubarmhjertig kamp. Det kræver dedikation – man skal træne hver dag. Og viljestyrke – der er mange om buddet, man skal vide med sig selv at man har det der skal til.

Jeg ved intet om at være elite-fodboldspiller, men jeg ved noget om at skrive. Det er min sportsgren.
Vil man noget med sin skrivning, tror jeg det er vigtigt at man derfor bestemmer sig for om man skriver bare for sjov, eller om man skriver med et mål: at blive udgivet.

For skriver man med det mål, så bliver man nødt til at se på det som en sportsmand ser på sin karriere: Det kræver dedikation og viljestyrke.

Træn hver dag: Skriv minimum en time om dagen.
Hav mindst en stor trænedag om ugen: skriv hele dagen.
Opdater dig indenfor dit felt: aviser har bogtillæg, læs bøger om at skrive, diskuter skrivning med andre. Læs andres bøger og aflæs deres teknikker.

God skrive- og trænelyst!
Bjarke

Historiens konflikt

2011-03-07T07:40:00.000-08:00

De indlæg, der på skrivekrampe.dk får flest besøgende er mine indlæg om aktantmodellen og berettermodellen. Enten er det skoleelever, der vil læse om dem, eller også er det forfattere, der gerne vil vide hvordan man bygger sin historie op. De sidste er min primære målgruppe, men de første må altid gerne læse med.

Desværre er det på tide at hemmeligheden afsløres. Man har slet ikke brug for sådan en model!

Ja, du hørte rigtigt. Og ja, selvfølgelig er det en overdrivelse. Nej, man har ikke brug for modellerne, men de kan være rare at bruge for at være sikker på at man har en spændende historie. Jeg bruger stadig modellerne, for det kan man lige så godt. Så slipper man for en masse arbejde i sidste ende.

Men sandheden er den, at en historie faktisk kun består af en konflikt. Det vil så også sige at uden en konflikt har man ingen historie. Det er en sandhed, der godt kan gøre ondt for nogle nybegyndere. Den gjorde også ondt på mig, da jeg i sin tid fandt ud af det.

Da jeg begyndte at skrive, var det for hyggens skyld. For at indleve mig i et univers jeg selv kunne lege med. Men da jeg så fik andre til at læse det, fik jeg at vide at det ikke var spændende. Det kan jeg godt se nu. Det var hovedsageligt en fantasyhistorie om en kriger, der sjovt nok lignede mig, der aldrig havde problemer og kunne klare alt. Der var ingen konflikt, og derfor ingen historie. Kun en karakter og et miljø.

Jeg bruger tit den viden til at finde ud af hvordan jeg skal gribe en historie an. Som forfatter kan en historie komme mange steder fra. Man får ideen til en scene, en hoved- eller biperson, eller noget helt fjerde. Ved altid at have det i baghovedet, at der ikke er en rigtig historie før man finder konflikten, så kan man slippe for meget omskrivning, i sidste ende.
Der er intet værre end at skrive 50 sider, og så finde ud af at den interessante konflikt i virkeligheden ligger hos hovedpersonens bedste ven.

Derfor skal man altid når man arbejder på en historie have i baghovedet, at der skal være en konflikt, og hvad den er.
Jeg plejer tit at gøre det, at jeg har en lille lap papir hvorpå jeg skriver et par linjer, der lige giver et resume af konflikten på den historie jeg nu arbejder på. Den hænger jeg så op foran min computer, så jeg altid kan se hvor det egentlig er jeg er på vej hen.

God skrivelyst
Bjarke

Endnu mere fantasy!

2011-02-28T08:39:00.000-08:00

I går blev jeg gjort bekendt med denne fantasy-konkurrence, så den ville jeg da lige dele med jer andre også.
Det er forfatterværk.net og Virabooks, der står bag konkurrencen, hvor man skal skrive en novelle indenfor de fantastiske genrer.

Hver deltager kan indlevere én novelle, men til gengæld er der frit spil om det skal være fantasy, Science fiction, horror eller midt i mellem!
Novellerne skal være imellem 10 og 15 A4 sider, (normal linjeafstand, det vil jeg gætte på er 1,15-1,5, og skriftstørrelse 12)
Derudover kræves det af deltagerne at de er medlem hos Forfattervaerk.net. Det er gratis, og du kan tilmelde dig helt frem til konkurrencens sidste dag (Og som konkurrencesiden selv siger, behøver du ikke at forlænge dit medlemskab, når dit gratis medlemskab udløber efter 30 dage). Skulle man stadig være i tvivl, så vil jeg lige lokke med at fortælle at jeg har seks skrive-relaterede artikler liggende derinde, så pengene er godt givet ud!

Manuskriptet sendes til manus@virabooks.dk og de ser gerne at den bliver indsendt som PDF. De fleste udgaver af word har nu om dage en PDF-creator, de ligger gerne i printer-indstillinger.
Dit fulde navn samt dit brugernavn hos Forfattervaerk.net, din adresse og e-mailadresse skal stå på forsiden!

Deadline: Manuskripter kan indsendes til ViraBooks fra 1. marts til 19. april 2011.
God Skrivelyst!
Bjarke

Geofiktion – eller at skrive en verden

2011-02-21T08:01:00.000-08:00

Jeg kender mange, der beundrer Tolkien: ”Han skabte en hel verden udenom bøgerne.” Og ”Der var så meget mere end det man læser i Ringenes Herre,” er typiske ting man hører når talen falder på den gode englænder.

Begrebet hedder Geofiktion. Er man kvik kan man hurtigt genkende de to ord: Geo er latin og betyder jordkloden, og bruges gerne i fag som geografi og geologi til at lære os om hvordan vores egen jord ser ud og fungerer. Det andet ord er fiktion. Det kender alle forfattere, det er jo vores håndværk. Derfor må det, at lave Geofiktion, jo være at lave sine egne verdener.

Dem jeg kender, der skriver Geofiktion skelner gerne tydeligt i, hvorvidt de laver verdenen til en roman, eller om det er for sjov.
I romaner er det kun et lille udsnit af verdenen man ser, da det ellers hurtigt kunne risikere at blive irrelevant eller direkte kedeligt for læseren.

I Geofiktion skal man bare slå sig løs. En læser af Geofiktion forventer beskrivelser af landes forhold til hinanden, af deres mode og krige. Det handler simpelthen om at lave en kombineret historie- og geografibog for sin egen verden.
Nu har jeg brugt et fantasy-eksempel før, men hvorfor ikke bruge Science Fiction? Eller eller lave en spejlklode til vores egen?

Jeg elsker at rode med den slags. Som gammel rollespiller er det en befrielse at kunne sætte sig ned og designe sin egen verden til punkt og prikke, og så lade sine medspillere få et lille indblik i den via spillet. Og lade dem inspirere til verdenen også, præcis som vores verden ændrer sig på grund af de mennesker, der lever i den.

Så gå i gang hvis det er noget der lyder sjovt. Tegn kort, lav kongerækker og helteberetninger. Skriv om hvordan dine lande handler med hinanden, og hvilke krige der har været imellem dem.
Hvem ved, en dag kan det jo ske at du også vil give folk et lille indblik i din egen lille verden. Måske igennem rollespil. Måske igennem en roman? Så er det jo fedt at have et gennemarbejdet setting.

God skrivelyst
Bjarke

Superskurke og jul i Scifi-land

2011-02-17T11:39:00.000-08:00

Så har Knud Larn, manden bag Science Fiction Prisen, lanceret to nye science fiction-konkurrencer.
Den første er til den årlige Science Fiction-pris (som desværre måtte springe 2010 over) og hedder noget så kækt som:

Danskerne og Fremtidens Superskurke!
Konkurrencens udgangspunkt bliver beskrevet på denne måde:

”Vi lever længere og længere. Operationer, erstatningsorganer og genteknik kan løbende forlænge vores liv langt ud over hvor vi var for bare 50 år siden. Hvis dette bliver ved kan man forestille sig af vi ville blive (teknisk) udødelige om få årtier/århundreder. Men hvad gør vi så med de kriminelle?

I 2011 er det 100 år siden vi i Danmark afskaffede den offentlige piskning og dødsstraffen. Var det en god ide? Har det virket? Hvad er egentlig ”Livstidsfængsel” som erstattede dødsstraffen når alle lever i hundredvis af år? Nægter vi så de kriminelle deres livsforlængende behandlinger og dermed indirekte dømmer dem til døden? Eller opstår der andre midler til at rense samfundet for kriminelle?

Vi vil vide hvilke løsninger I kan forestille jer på problemet med de kriminelle superskurke. Vi vil også gerne vide hvilke ugerninger de har gjort i fremtidens samfund, hvordan de fanges, dømmes, etc. Som altid skal Danmark, det danske og det at være dansk indgå. Hvor end vi er i universet og i tiden.”

Novellens længde er på minimum 5.000 ord og maksimum 15.000 ord, og deadline er d. 31/12 2011 midnat.
Novellen har tre alderskategorier: 10-16 år, 17-20 år, og 21+ år, så husk at skrive hvilken du hører til.
Novellen sendes til knudlarn@hotmail.com som vedhæftet Microsoft Word-fil, med emnelinien: ”Science Fiction Novellekonkurrence 2011 –Superskurke”.
I mailen skrives desuden en kort præsentation af dig selv inkl. navn, email, postadresse og fødselsår. Præsentationen bruges i fanzinet hvis den skulle udvælges til trykning. Selve den vedhæftede novelle skal være anonymiseret – Så der skal ikke stå navn i dokumentet!

Fremtidens Jul
Knud Larn søger også en julenovelle, men ikke en helt almindelig julenovelle! Det skal i Science Fiction-prisens ånd selvfølgelig være science fiction.
Novellen skal være mellem 3.000 og 15.000 ord og den foreløbige deadline er d. 30. september midnat. De samme alderskategorier som ovenstående er gældende for denne konkurrence.
Novellen sendes til knudlarn@hotmail.com som vedhæftet Microsoft Word-fil, med emnelinien: ”Julekonkurrence 2011”.
I mailen skrives desuden en kort præsentation af dig selv inkl. navn, email, postadresse og fødselsår. Præsentationen bruges i fanzinet hvis den skulle udvælges til trykning. Selve den vedhæftede novelle skal være anonymiseret – Så der skal ikke stå navn i dokumentet!

Læs mere om begge konkurrencer på Science Fiction-prisens hjemmeside! (www.sciencefiction.webbyen.dk)
Så er det da bare at gå i gang med at skrive!
God skrivelyst
Bjarke

Ghost writing – at skrive for andre end sig selv

2011-02-14T07:07:00.000-08:00

Da jeg skrev mit indlæg om hvad forfattere tjener, blev det kommenteret at jeg ikke nævnte det faktum at nogle forfattere også ghostwriter for at få indkomst til at passe med udgifter. Men hvad er ghost writing, og hvordan kommer man egentlig i gang?

Ghost writing er når en anden person hyrer forfatteren til at skrive en bog for sig. Mange politikeres og kendte menneskers selvbiografier og lignende er skrevet af en forfatter, der har mere forstand på at skrive end vedkommende bogen handler om.
Forfatteren interviewer personen og de laver i samarbejde en vinkling på historien, og alt det andet arbejde der er i den type bøger. På grund af den mængde interviews og samtaler, der er i den type bøger, er det ofte folk med en journalistisk baggrund, der ghost writer den slags bøger.

Den anden type ghost writer skriver fagbøger. Nogle fagbøger er skrevet af folk, der har forstand på emnet de skriver om, og også er gode til at formidle den viden. Andre fagbøger er et samarbejde, hvor ham med viden om emnet på den ene eller anden måde får kontakt til en forfatter, der så går med til at skrive bogen for ham.

Jeg har kun stiftet bekendtskab med den sidste del af ghost writing. Det var i starten af 2010 hvor jeg blev spurgt om jeg var interesseret i at skrive en bog om forhandling imellem voksne og børn. Der blev lagt 20.000 kr. på bordet hvis jeg deltog i projektet som var på ca 100 sider. jeg ved ikke om det er en nogenlunde sikker pris, men hvis man tænker over det, så er det jo ikke så meget igen. Efter skat er det 10.000 kr. og er man måske tre måneder om at skrive en sådan bog er det en månedsløn på 3300 kr. – kun lige nok til at klare huslejen.(Bliver bogen taget af et forlag skal man dog også lige sørge for at få procenter ved salg og bibliotekspenge, ellers vil jeg mene man er blevet lidt snydt)

Skulle jeg ghost write en bog for nogen ville jeg derfor nok ikke tage meget mindre end 20.000 for det, da jeg ellers ville have mere arbejde end jeg får betaling for, samtidig med at jeg jo så mister tid til mine egne projekter.

Hvordan man kommer i gang med at ghost write har jeg ikke noget egentligt svar på. Det er ikke så tit folk laver et opslag på ghostwritere, så man må prøve at networke. Da jeg blev tilbudt at ghost write i sin tid var det igennem en gammel bekendt på facebook. Fyldepennen.dk har også til tider folk, der på forummet søger ghost writere til at skrive for sig. Så vil man stifte bekendtskab med ghost writing må man vidst bare have ørerne ude!

God skrivelyst
Bjarke

Skriv om pandekager og vind bøger for 2000 kr.

2011-02-10T08:51:00.000-08:00

Endnu engang er der en konkurrence til de yngste. 16 eller derunder, ellers går den ikke. (Heldigvis er der jo så mange andre konkurrencer til os der er over.)

Men er du 16 eller under og forfatteren til Årets Pandekagehistorie kan du se frem til et gavekort på 2.000 kr. til bøger. Anden og tredjepladsen bliver ikke snydt og får gavekort på henholdsvis 1.000 og 500 kr.
Alle tre vindere får også en Crep’ Party Compact pande til 6 personer (hvad det så end er), og en pandekagepande fra Tefal.

Hvad jeg synes er totalt overskud er, at arrangørerne har lavet en lille forfatterskole med gode råd til hvordan man skriver en god historie eller et eventyr. Det er da god stil!

Mail din pandekagehistorie til pandekagedagen@dk.tefal.com, eller send den med post til:
Groupe SEB
Tempovej 27
2750 Ballerup
Husk at mærke kuverten eller emnefeltet: ”Årets Pandekagehistorie”.

Arrangørerne skal have din historie senest 31. marts 2011. Vinderne kåres sidst i april og får direkte besked.
Du kan læse mere på www.pandekagedagen.dk

God skrivelyst
Bjarke

Verdens letteste berettermodel

2011-02-06T23:01:00.000-08:00

Nu har jeg allerede gennemgået berettermodellen og aktantmodellen her på Skrivekrampe.dk, men der er faktisk en lettere model end de to. Den er meget simpel, og går egentlig ud fra ideen om, at man ikke kan have en historie uden en konflikt.

Men hvordan lyder den så, denne model? Jo, det er meget lige til:

Hjem – Ude – Hjem.

Hvis det har interesse kan man også omdøbe den til andre ord, der grundlæggende betyder det samme, fx:

Fred – Krig – Fred

Eller:

Kedsomhed – Spænding – Kedsomhed

Ja, det lyder jo let nok, ikke? Det er det også. Det er egentlig bare en forsimpling af alle historier i verden.

Vi bliver introduceret til en historie hvor noget er dagligdag (Hjem). Så sker der noget, der får det hele til at ramle, og man må søge udenfor de trygge rammer (Ude). Til Sidst får vi sat en stopper for det, der ødelagde dagligdagen, og får etableret en ny (det sidste hjem).

Grunden til at jeg skriver det sidste lidt anderledes, er på grund af at der gerne skulle være sket en forandring med hjemmet i mellemtiden. I Ringenes Herre må Frodo drage hjemmefra for at stoppe det onde. Det hjem han kommer tilbage til er ikke det samme som han tog fra. Eller også er han ændret? Lige meget hvad er der sket en forandring, på grund af det hovedpersonen har været igennem.

Jeg synes ikke den her model er bedre end fx berettermodellen eller aktantmodellen. Skal man lave en roman eller en novelle, så vil jeg foreslå de to, da man så arbejder mere med flere af historiens dele. Men lige denne her model er god når man hurtigt skal finde på en historie at fortælle om lejrbålet, eller når man bare lige skal afprøve en ide inden man går videre med den.
Men I kan jo prøve den af, se om det er noget for jer?

God Skrivelyst
Bjarke

Bøger om at skrive

2011-01-31T00:24:00.000-08:00

Der findes uendeligt mange bøger om at skrive. Man skulle ikke tro at det var et så interessant emne at man kunne skrive så meget om det, men det er det.

Det er vi som forfattere selvfølgelig også glade for, der er jo ingen grund til at alle skal opfinde den dybe tallerken.

Derfor har jeg lige lavet en lille liste over de skrivebøger jeg synes er gode. Jeg har opdelt dem i en række kategorier, nemlig: om skrivning, litteraturteori, og om forfattertilværelsen.

Om skrivning
22 tricks om at skrive godt af Thomas Oldrup
Skriv så det fænger af Teddy Petersen
Manual til skrivekunsten af Robert Zola Christensen
How to write science fiction and fantasy af Orson Scott Card
On writing/om at skrive af Stephen King
Writing for comics af Alan Moore (på trods af titlen er den også brugbare for os andre forfattere)

Litteraturteori (akademiske men gode bøger)
Fortællingen af Annemette Hejlsted
Gads litteraturleksikon (et opslagsværk med alle mulige litterære begreber)
How Fiction Works af James Wood

Forfattertilværelsen
Hjælp, jeg vil skrive en bestseller af Steen Langstrup (den bedste indførsel i den danske forlagsverden jeg pt har læst)
On writing/om at skrive af Stephen King (ja, den står to steder, men den omhandler også begge aspekter.)

Skal jeg give et godt sted at starte sin læsning som forfatterspire, så vil jeg nok sige 22 tricks om at skrive godt, Manual til skrivekunsten og Hjælp, jeg vil skrive en bestseller.

Kender du andre?

God læse- og skrivelyst!
Bjarke

En fantasy-forfatter fortæller

2011-01-23T22:50:00.000-08:00

Kære læsere af Skrivekrampen. Mit navn er Sven Damgaard Ørnstrup. Bjarke har været så venlig at give mig en tjans som gæsteblogger i kraft af mit virke som fantasyforfatter. I det nedenstående vil jeg fortælle lidt om, hvorfor jeg skriver, hvordan jeg kom i gang, og hvad mine bøger handler om.

Mit ærinde er ikke at opstille gyldne regler hugget i sten og svejset i krom for, hvordan man skal bære sig ad som forfatter. I stedet vil jeg nøjes med at fortælle om, hvad jeg personligt har gjort mig af overvejelser og erfaringer og håbe på, at noget af det kan fungere for andre.

Min debut
Jeg debuterede i begyndelsen af 2010 med romanen Vraggods – en fantasyroman for voksne. Vraggods er første bind i serien Abaddons Arv. Næste bind, Aiglans Garde, udkommer i 2011. Man kan læse mere på min hjemmeside fantasybøger.com.

Abaddons Arv bevæger sig inden for den genre, som går under betegnelsen ’high fantasy’ (typisk serier med meget lange bøger og komplekse plot). På den måde er mine romaner lidt af en sjældenhed på det danske marked, hvor størstedelen af de fantasybøger, som udgives, retter sig mod børn og unge. Og netop dette tomrum var en af grundene til, at jeg besluttede mig for at gå i gang med at skrive. Jeg har altid læst meget high fantasy, og jeg er vild med engelsksprogede forfattere som fx Robin Hobb, George R. R. Martin og Patrick Rothfuss. Men jeg mangler en pendant på dansk.

Min motivation
Som sagt savner jeg noget god gedigen fantasy på mit modersmål. Ikke i oversættelse. Men som originalsprog. For der er nu engang noget særligt ved at smække panserstøvlerne op foran den hjemlige arne og læse en bog skrevet på det sprog, man fik ind med modermælken.

For mig var det dog ikke bare lige sådan at sætte mig ned og skrive en bog. Særligt det at finde min stil voldte kvaler. Men skridt for skridt blev det heldigvis bedre, indtil jeg en dag tænkte ved mig selv, at nu har jeg fat i noget. Da havde jeg været i gang i seks år.

Skriveprocessen
Efter langt om længe at have fundet min stil gik der yderligere 4 år, før jeg stod med en færdig bog i hånden. For det er ikke bare plottet, der skal fungere. Det skal sproget også. Og personerne. Og disse ting skal ikke kun fungere hver for sig, men flettes sammen til en helhed, hvor hver enkelt del understøtter alt det andet.

Et eksempel kunne være første kapitel i Vraggods, hvor et par af hovedpersonerne, Odd og Erik, er på krybskytteri. Krybskytteri skal naturligvis være spændende at læse om, og derfor læssede jeg i min iver alle de spændingsformidlende adjektiver på fortællingen, som jeg overhovedet kunne komme i tanker om. Et par år senere indså jeg, at alle de mange ord simpelthen dræbte historiens progression. Og så måtte jeg i gang med viskelæderet. Da jeg var færdig, havde jeg slettet 25.000 ord fra det samlede manuskript (ca. 65 sider). Tilbage var en kortere og meget bedre bog.

Efter udgivelsen
Jeg vil springe let og elegant hen over min jagt på et forlag. For det er en længere historie. Lad mig nøjes med at sige, at jeg har fundet et lille, idealistisk forlag i Århus, som gerne vil udgive mine ting. Det hedder Hexameter.

Der er både fordele og ulemper ved at udkomme på et mindre forlag. Min oplevelse med Hexameter er, at jeg har en udstrakt grad af kunstnerisk frihed, samtidig med at jeg får kvalificeret feedback på min litteratur. Det er jeg meget taknemmelig for. Til gengæld er marketingbudgettet ikke ligefrem astronomisk, så her bliver jeg som forfatter selv nødt til at komme på banen – fx med et blogindlæg som dette. Derfor linker jeg nedenfor til nogle sites, hvor de, der har lyst, kan læse mere om mine skriverier. Og det håber jeg selvfølgelig, at der er mange, der har :)

Informationsside om mine fantasybøger
Lån mine bøger på biblioteket
Min blog
Hexameter

Slutteligt vil jeg rette en stor tak til Bjarke for at give mig lov til at lege med herinde på Skrivekrampen!

skriveklub for unge

2011-01-17T06:24:00.000-08:00

Som de af jer, der synes om skrivekrampe.dk på facebook sikkert har læst, så har Thomas Hoffmann sendt mig dette link til en artikel på videnskab.dk. Åbenbart kan man nu kurere skrivekrampe!
Fedt at der er så mange på sagen med at kurere folks skrivekramper, om end jeg tror det er to forskellige typer vi snakker om.

Så er det også nu at Forfatterspirernes Skriveklub er gået i gang. Det er en skriveklub for unge, som jeg kører sammen med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes. Der er stadig åbent på holdet, så kender du nogle skriveglade unge fra Vanløse og omegn, så sig endelig til!
Møderne holdes på Vanløse bibliotek hver 2. tirsdag i hver måned (kl. 16-18), og kender du en ung person, der elsker at skrive, så er han eller hun velkommen til at komme og se om det er noget.
I kan også tilmelde jer her.

I næste uge vil der komme et gæsteindlæg på skrivekrampe.dk. Det er forfatteren Sven Ørnstrup, der vil fortælle hvordan han griber sit forfatterliv an, og hvordan han skrev fantasy-bogen Vraggods. Glæd jer!

God skrivelyst
Bjarke

Skrivekrampen på facebook

2011-01-10T01:32:00.000-08:00

Ja, så er det sket. Skrivekrampe.dk har fået sin egen facebook-side. Det betyder at du nu kan synes godt om Skrivekrampe.dk, og få blogindlæg serveret via din facebook-profil.

Jeg har længe brugt min egen facebook-profil til at reklamere for min blog, men nu synes jeg det er på tide at bloggen fik sin egen side derinde.
Jeg vil linke til indlæggene hver mandag, hvilket gør at du nu ikke behøver være bange for at glemme at læse et indlæg. De vil simpelthen dukke frem på din facebook-side hver mandag. Smart, ikke?

Udover at linke til mine indlæg vil jeg også prøve at bruge siden til de ideer jeg har, der endnu ikke passer helt ind på bloggen. Hvad det er, må I så vente og se, hehe.

Men nu skal jeg ikke holde jer hen længere, skynd jer ind på Skrivekrampens egen facebook-side!

og husk at synes godt om det!

God skrivelyst
Bjarke

Drop fjernsynet – LÆS!

2011-01-03T03:09:00.000-08:00

I disse nytårsforsætsdage, synes jeg at I skal have en ganske let en serveret. I er frit stillet til endelig at printe dette indlæg ud, og gøre det til jeres egen, for den er relevant for alle. Den handler nemlig om noget vi alle bruger:
Fjernsynet. Hjemme-alteret. Tossekassen. Jeg tror der er mange, der, hvis de tænker efter, føler at fjernsynet fylder for meget i deres liv. Men hvad kan man gøre ved det? Findes der en erstatning for den fiktion man konsumerer fra skærmen i løbet af sådan en dag?

Ja, der findes endda et bedre alternativ. Bøger! I gamle dage (I ved, før fjernsynet) sad familien gerne i stuen, hvor familiefaren så læste højt, imens de andre lyttede og måske strikkede eller tegnede til historien.

Jaja, men hvordan kan bøgerne erstatte alle tv’ets programmer?
Det første problem ved fjernsynet som mange sikkert kan nikke genkendende til, er tegnefilmene søndag morgen. Øv, hvor er de åndssvage. Bliver børnene ikke dumme af at se det bras?

Det ved jeg ikke, jeg er ikke ekspert i børns udvikling eller noget. Men jeg ved, at du, ved at læse bøger højt for dine børn selv kan bestemme hvad de skal få ind i deres knold. Skal det så være Pokemon, eller skal det være Nicole Boyle Rødtnes’ spændingsserie Skeletter i skabet? Izas stepz eller Camilla Wandahls Veninder for altid? Mulighederne er uendelige.

Og seriesøndag kan lige så let erstattes. Der findes rigtigt mange bøger, der kan erstatte serier som Beverly Hills og Gossip Girl. Jeg nævner i flæng: Camilla Wandahls Hjerte i vente og Nicole Boyle Rødtnes’ Bitchen imellem os. Et til to kapitler hver søndag, så har du i hvert fald til en god lang seriesøndag.

På samme måde kan de danske serier, der lægger gaderne øde erstattes. Livvagterne, forbrydelsen. Det er krimier, og krimier har den nordiske litteratur rigeligt af.

Prøv at forestil dig det. At vi samles hver fredag aften kl. 20. hele familien, rundt om et stearinlys-oplyst bord. Far eller mor sidder ved læselampen og har netop åbnet Skrig under vand af Jeanette Øbro Gerlow og Ole Tornbjerg – en krimi, der allerede har vundet Politikens krimikonkurrence i 2009.
Det er kun fantasien, der sætter grænserne.

Jaja, men hvad med hyggesnakken på arbejdet?
Det er det smarte. Hvis man bare kan få nok med på legen, så er der rigeligt at snakke om. Stort set alle har internet nu. Forestil dig at man via internettet kunne downloade en læseplan, så alle kunne læse det samme, og på den måde snakke om netop sidste kapitel af Skrig under vand?

Og de få der så ikke har internet? De kunne fx gå på biblioteket, der hver måned printer nye læseplaner ud, og har en kasse klar, hvor man kan låne alle bøgerne samlet, hvis man har lyst. Så enkelt kan det gøres, og alle kan være med. Der vil blive rigeligt at snakke om!

Jaja, men hvad med dem, der ikke gider? Hvad med dem der læser noget andet?
Nå ja, i gamle dage så jeg da heller ikke forbrydelsen. Jeg så en dvd i stedet, og det er jo en hver mands ret. At læse en anden bog, end den, der står på den kollektive læseplan!

Jaja, men hvad nu hvis man læser foran?
Så er det vel ikke meget værre, end dem der ser næste afsnit af en tv-serie på sputnik?

Det er en livsstilsændring, men den er let, og den er simpel. Jeg er sikker på at en bibliotekar på dit lokalbibliotek gerne vil hjælpe dig i gang nu i dag.

Fordelene er uendelige. Dig og din familie bliver ikke kun bedre læsere, I kommer måske også tættere sammen? Litteraturen er redningen! Snak med din familie i dag. Foreslå dem dette fantastiske alternativ til tv’et.

God læselyst!
Bjarke
Og nej, jeg regner ikke selv med at kunne leve 100% op til det her, men tanken er da meget rar. Ikk?

2010 – en forfatterstatus

2010-12-27T01:06:00.000-08:00

Så håber jeg vi alle er ved at komme os over julemaden, og julefrokosterne. Jeg føler mig godt kvæstet, men det skal dog ikke forhindre mig i at lave denne forfatterstatus. Præcis som sidste år vil jeg prøve at opsamle hvad jeg fik ud af året, og hvad der nu mangler i mit liv som forfatter.

Det lykkedes halvt for mig i 2010. I april måned sad jeg med Lyden af Vanvid foran mig, og kunne deri læse min egen novelle Unruhe. En rigtig fed oplevelse! Og nu kan jeg kun glæde mig til den dag det bliver en hel bog dedikeret til mig – hvem ved, måske det kommer i 2011?

Min roman Gigolo Hitman har været på forlagsturne, og set en del forlag i løbet af 2010. De har alle måttet indrømme at de havde svært ved at se et marked for lige den type roman, men at jeg da helt klart kunne skrive. Flere har endda luftet ønske om at få mig i stald, og sagt at jeg bare skal sende mit næste manuskript til dem - rigtig positiv udmelding for en forfatterspire som mig.
Gigoloen skal sendes til Rosinante og Co i starten af det nye år, og hvem ved, det kan være de er interesserede i denne lille ”perle af dansk litteratur”?

Hvad har jeg ellers skrevet i 2010
Min anden roman, med arbejdstitlen Baconspøgelset, nåede også ud til en redaktør. Han mente at jeg sagtens kunne udforske historien mere. Det førte til en omskrivning af hele romanen, hvoraf jeg nu kun mangler de fire sidste kapitler, så er jeg ved at være klar med den.

Jeg fik også lige imellem dette flettet en lille cyberpunk-roman af, som jeg snart også vil kikke på en redigering af. Ind til videre har beta-læseren været positiv.

En julekalender blev det også til, som blev taget godt imod over alt forventning, det er bare superfedt at opleve! Hvem ved, måske der også kommer en i 2011?

På novellefronten har det heller ikke stået lidt sløjt til. Jeg har fået skrevet en masse, og deltager bl.a. i Ny Science Fictions fantasy-konkurrence med en gang indisk Sword and Sorcery, og en novelle til HUFs På kanten-konkurrence. Jeg roder også med en novelle til forlaget Kandors fantasy-konkurrence, men ved ikke om jeg helt kan nå deadline.

Andre forfatterrelaterede glæder fra 2010
Dette er fordi at jeg i december-måned er flyttet. Ja, jeg er taget fra mit elskede Brønshøj, og er flyttet ud på Amager, for at få en større lejlighed. Og en lejlighed betyder en ekstra ting: Forfatterkontor! Endelig har jeg fået et sted jeg kan sætte mig ind, når der skal skrives og redigeres. Mere om det i et indlæg til næste år!

Derudover har jeg sammen med forfatterne Nicole Boyle Rødtnes og Camilla Wandahl undervist en gruppe forfatterspirer i Vanløse, en fantastisk oplevelse, der bestemt har givet mig blod på tanden til en gang i fremtiden igen at undervise i skrivningens ædle kunst.

Sidst men ikke mindst har jeg fået stablet en skrivegruppe på benene, blandt andet sammen med en anden forfatterblogger Morten Brunbjerg. Rigtigt fedt en gang imellem lige at have nogen at mødes med og snakke forfatterting.

Hvad så til næste år?
Til næste år skal Baconspøgelset gøres færdigt og sendes ind til forlag. Det samme skal Gigolo Hitman som jeg før nævnte. Samtidig skal der deltages i flere skrivekonkurrencer, så der er nok at lave.

Derudover har jeg fået flere ting at se til. Jeg skal sammen med Nicole Boyle Rødtnes stå for en skriveklub i Vanløse, og jeg skal ind som praktikant på Forlaget Samfundslitteratur. En fed oplevelse er jeg sikker på, sådan at komme ind og snuse til forlagsverdenen!

Jeg har også en del planer for Skrivekrampe.dk, men det må i vente og se til næste år! Glæd jer, det bliver sikkert drønsjovt.

God skrivelyst
Bjarke

Kan man overleve som forfatter? (3)

2010-12-20T14:26:00.000-08:00

Hvis du stadig læser med, så må det betyde at de meget negative økonomiske udsigter jeg har beskrevet tidligere ikke har skræmt dig væk! Sådan skal det lyde! Man er jo forfatter!
Angående min udregning af husleje i sidste uge, fik jeg denne kommentar af en af mine bekendte på facebook:

”Tja, I Sverige så har de lav ejendomsskat, så du kan faktisk leve på under 300,- pr. måned, hvis du køber et lille hus på landet betalt kontant, og har egen brønd + egen kloak + solcelleanlæg. Og så kan du nyde naturen som forfatterspire ude i den nordiske natur.”

Hvad kan jeg sige? Drømmen lever!

Foredrag (forfatterforeningen mener 5000 kr for et foredrag) og skriveundervisning
Forfatterforedrag er en rigtigt god indtægtskilde. Forfatterforeningen foreslår at man kræver 5000 kr. for et foredrag, og det synes jeg er et ganske godt udgangspunkt.
5000 kr. er efter skat ca. 2500 kr. Det er en halv SU. To foredrag om måneden, og så begynder det faktisk at ligne noget!

Det kræver dog så bare at man kan blive hyret til to foredrag om måneden – og den er straks værre.
Det kræver at man skriver nærværende og interessant nok til at nogen vil have en ud og fortælle. I mit tilfælde er det måske skoler og biblioteker, da jeg skriver ungdomslitteratur.

Skoler vil ofte gerne have forfattere ude hvor de har gennemgået bogen i klassen, derfor kan det være en fordel at skrive noget der er ”relevant” ikke kun for elever, men for lærer også.
I min folkeskoleklasse læste vi ”med ilden i ryggen” af Martin Petersen, og snakkede ud fra den om anden verdenskrig og hvordan det var at være flygtning.
Kan man skrive en bog, der kan være relevant som undervisningsbog har man altså gode chancer for at komme ud til foredrag.

I min ungdomsgyser spiller jeg bl.a. på lokalhistorie og danmarkshistorie, samt det at være en outsider. Elementer jeg håber på kan gøre at jeg vil blive tilbudt foredrag specielt i mit lokalområde, samt andre skoler, der måske har haft tema om den historiske epoke jeg arbejder med, eller det at være outsider og i den anledning har læst min sindssygt gode bog.

Jeg mener på ingen måde at dette ødelægger den kreative proces med ens bog, og jeg gider ikke diskussionen om ”at man skal skrive det man har lyst til at skrive” – verden har målgrupper, kend din!

Træk det fra i skat
Skat er MEGET dårlige til det med penge. Og med det mener jeg at de hellere vil tage dem fra dig, end at give dig dem.
Der er alligevel nogle skatte-fordele som forfatter, som man kan gøre brug af.

Alle de ting, der indgår i dit virke af forfatter kan trækkes fra i skat – det er et arbejde, ligesom alt andet. Desværre betragter de det også som et arbejde, hvilket sætter nogle grænser.

Printerpapir, blæk: dette kan trækkes fra, hvis det KUN bliver brugt i din forfatterkarriere. Går du i skole og skal printe opgaver ud eller lignende, bliver du derfor nødt til at have to forskellige regnskaber. Et som forfatter, og et som privatperson.

Transport: transport kan trækkes fra i skat, hvis det fx er til og fra besøg hos ens forlag (muligvis også til foredrag og lignende, men der er jeg ikke sikker).
Skal du besøge din skrivegruppe i weekenden kan det dog IKKE trækkes fra.

Computere: du kan trække din computer fra i skat. MEN … og det er et stort MEN, det kræver at du KUN bruger computeren i din virksomhed af forfatter. Ingen skoleopgaver, ingen computerspil, ingen facebook og ingen tjekken mail eller Skrivekrampe.dk!

Kontor: Indretter du et værelse i din lejlighed eller dit hus som kontor, så kan du også trække det fra i skat. Hvor meget du kan trække fra, kommer an på hvor stor del af din samlede bolig lokalet udgør.
Lokalet må ligesom computeren KUN blive brugt til at skrive i. dvs. et skrivebord, en printer og en kontorstol. Du må sikkert gerne have boghylder med relevante bøger også, men fx sofa og sofabord er et NO GO! (også selvom du sidder der og laver plots)

Legater
Legater er dejlige. Det er penge som hvis du er heldig, kommer til dig ud fra det præmis at du skal skrive.
Der findes flere forfatterlegater i Danmark. Et-års. Tre-års, rejselegater og endda et evighedslegat, der sikrer en relativ fin indkomst resten af dit liv.
De fleste legater har nogle krav (som fx at du skal være udgivet), eller at du medsender en synops til det projekt du søger pengene til, så det handler virkelig bare om at se sig om i den brogede forfatterverden.

Jeg håber dette sidste indlæg i min serie om økonomien for forfattere har hjulpet lidt på den mængde opgivenhed de to første har givet. Det kan lade sig at gøre at leve som forfatter i Danmark, man må bare være large med mange ting, og tage imod de muligheder, der nu dukker op.

God skrivelyst!
Bjarke

Kan man overleve som forfatter (2)

2010-12-13T06:55:00.000-08:00

Det var godt nok et grumt billede jeg satte op i sidste uge, hva?
5000 kr. på et halvt år. Det er det jeg bruger på en måned som tingene ser ud pt. Hvad fanden skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil leve af at skrive?
Heldigvis er forlagene ikke de eneste der udbetaler ens løn. Det gør bibliotekerne også!

Bibliotekspengene er blevet beskrevet som forfatternes livsåre. En beskrivelse, der med sidste uges indlæg sikkert også er meget rammende.
Modsat forlagets 5000 kr, der jo kun er når du har en bog forlagene gerne vil udgive, så er bibliotekspengene en gang om året, og du bliver aflønnet for hver side, der står rundt omkring på de danske biblioteker.
Som en skønlitterær prosaforfatter får man cirka 8 øre pr side, for en bog til voksne, og 5 øre for en børnebog. (Lyrik får endnu flere, fordi digtere åbenbart har mere brug for pengene end mig.)

Men tilbage til vores regnestykke fra sidst. Min imaginære bog er udkommet, og bibliotekerne køber … 400 eksemplarer! (den fik en super lektørudtalelse).
Bogen er på 180 sider. Det er en god længde.

72.000 sider. Det er så meget jeg har stående på bibliotekerne.

Jeg skriver børne- og ungdomslitteratur, så jeg får de der 5 øre pr side.

Hvert år, omkring sommertid vil jeg altså få udbetalt 3600 kr. for min første bog!

Hør hov, det er jo endnu mindre end hvad forlagene giver?! Ja, det er rigtigt nok. Fordelen er dog at denne udbetaling vender tilbage hvert år, og at den langsomt bliver større, jo flere bøger jeg får ud på bibliotekerne.
Den første bog er altså 3600 kr., men hvis den næste sælger lige så godt og er lige så lang så vil jeg til den tid få 7200 kr, og sådan vil det langsomt stige!

Men for nu har jeg 3.600 kr. plus min engangsudbetaling på 5.000 kr.
Jeg har altså 8.600 kr.
Ja, rig skal man nok ikke regne med at blive.
Det vil så også sige at hvis jeg kan få 8.600 kr, det år jeg leger forfatter, og derudover ikke har andre indtægter (man LEVER jo af at skrive!), så kan jeg klare mig, hvis blot jeg kan finde en husleje på 360 kroner om måneden!
Så billigt finder man det nok ikke i Danmark.
Men hvad kan man så gøre? Følg med på næste mandag!

God skrivelyst
Bjarke

Kan man overleve som forfatter? (1)

2010-12-06T01:06:00.000-08:00

Et af de store problemer livet som forfatter giver en, er om man kan leve af det?

I amerikanske film og serier er forfattere altid rige nok til at kunne løbe rundt og te sig som åndssvage, og lave alt andet end at skrive. Men kan man det i Danmark? I løbet af tre indlæg vil jeg prøve at finde ud af det. Det første kommer til at handle om når bogen bliver antaget.

Lad os sige at bogen er blevet antaget. Fri fantasi, men lad os lige lege med på legen lidt. Man kan nu, uden den dårlige fornemmelse i maven, kalde sig forfatter. Der kommer en bog, og forlaget vil give dig penge for det du har lavet.

Man siger normalt at forfatteren får 10-15% af bøgernes indtjening. Jamen hov, 10-15%? Af en bog til 200 kr? dvs. 20-30 kroner pr bog? Kan det virkelig være rigtigt?

Ja. Det kan det. Dog skal man lige huske på at et førsteoplag af en bog kan ligge imellem 500-12.000 bøger. (I gamle dage meget mere, men det er en hel anden diskussion – der ender i at du vil smide dit tv og internet ud.)

Regner man lidt frem og tilbage ender man altså med:
oplaget er 1000 bøger (hey, jeg er en god forfatter, ikke genial, men god)
bogen koster 200 kr i butikken.

Det betyder, at bliver der udsolgt vil bogen tjene 200.000 kr hjem. WOW, mange penge. Måske man allerede skal rydde plads i sparegrisen.
Bortset fra at du jo kun får de 15%.

Det du ender ud med, hvis din bog bliver udsolgt er altså 30.000 kr. Og det er hvis du bliver udsolgt.
Selvfølgelig får du ikke bare sådan lige 30.000 kr. Desværre. Du får et mindre beløb, et minimumsbeløb (1/3del, eller halvdelen af oplaget), der selvom din bog overhovedet ikke sælger et eksemplar, er dine penge.

Jeg er debutant, så vi siger jeg får en tredjedel. Det er 10.000 kr. udbetalt! Før skat. Lad os så sige at skat er halvdelen. 5.000 kr!
Og nu den sjove udregning. Hvis du kan skrive en bog HELT færdig på en måned passer 5.000 kr til en SU – dvs at du kan leve en skodtilværelse som studerende-wannabe hvis du ’bare’ skriver en bog om måneden. (men så igen, det kan forlagene nok ikke udgive, de skal jo også pleje deres andre forfattere.)

De fleste er nok også lidt længere om det. Jeg er fx ca. et halvt år om at skrive en bog.
Et halvt år er 122 arbejdsdage. (fra januar til juni, hvor du har fri i weekenden og på helligdage.)

Jeg siger mit job op, og dropper uddannelsen, fordi jeg jo VIL være forfatter. Fint, så har jeg dagen helt ryddet til at kunne skrive.
Jeg skriver 6 timer om dagen så. Det svarer nogenlunde til et fuldtidsarbejde.
Det vil sige at jeg arbejder 732 timer på et halvt år.
Og jeg fik udbetalt 5.000 efter skat.
Det er en timeløn på 6,8 kroner. Kan man leve af det?

Læs med på mandag, og find ud af det.

God skrivelyst
Bjarke

En julekalender med action!

2010-11-29T03:12:00.000-08:00

Fra den første december af, det vil sige på onsdag, vil du kunne læse min julekalender Banjomusen ganske gratis.

Det er action-historien om den unge Banjomus, Søren, der vil hævne sin døde kæreste, ved at sætte en stopper for den onde gangsterboss, katten Lurifax.

Som du nok kan høre, så er historien bygget over den gamle julesang om Søren Banjomus, bare tilsat et twist med en god blanding af Desperado og Die Hard! (samt nogle andre actionfilm, men det vil jeg ikke afsløre endnu).

Projektet er lavet sammen med tegneren Rikke Hollænder, der har illustreret de fireogtyve kapitler som jeg har skrevet.

Jeg glæder mig rigtigt meget til at se hvordan projektet vil gå, og håber selvfølgelig jeg kan friste jer alle til at følge med i julekalenderen. Det kan gøres på http://www.banjomusen.blogspot.com/
Der er ikke så meget at se endnu, men den skal nok blive klar til første december!

Hvis I er flinke så giver I også lige linket videre til alle jeres venner!

God Skrivelyst og Skilamadinkadoo Mother fucker!
Bjarke

Skrivekonkurrence om land og by

2010-11-27T15:08:00.000-08:00

Så er det forlaget Darklights, der står bag en skrivekonkurrence. Denne gang er den specielt for facebook-brugere, da man simpelthen ikke kan deltage uden. Konkurrenceopslaget er også kun at finde på facebook!

Temaet er: Land og by, og genren skal være socialrealisme.

Deadlinen er d. 1. maj 2011, og novellen sendes til darklightsfiles@gmail.com

Vinderen belønnes med 2500 kr. i præmie, og kommer samtidig til at lægge navn til samlingen.

De 14 andre deltagere (der udtrækkes 15 noveller i alt) får dog 5 eksemplarer af den færdige bog.

God skrivelyst
Bjarke

Kandor vil have flere noveller

2010-11-23T14:19:00.000-08:00

Ja, så er Forlaget Kandor igen ude med nettet, for at fange forfattere og noveller. Denne gang er det en horror-antologi (New Weird), og skal omhandle problemstillingen:
Hvorfor vi aldrig igen skal give plads til racisme og fascisme.

"Den store udfordring, og en af de ting, der lægges særlig vægt på ved udvælgelsen, er at skrive sådan, at novellerne ikke fremgår som løftede pegefingre og moralprædikener."

Længden er 4.000 til 10.000 ord, og novellen skal sendes til aldrig-igen@kandor.dk inden den 31. maj 2011.

Samlingens navn bliver ”Det er ved at ske igen” og forventes udgivet i efteråret 2011. Man kan læse mere på forlagets hjemmeside.

Og så er det fedt at se at manden bag Kandor, Nikolaj Højberg ligesom Skrivekrampe.dk prøver at gøre noget for det blomstrende forfattermiljø i DK, og nu har fået en liste over aktive skrivekonkurrencer i Danmark.

God skrivelyst
Bjarke

Gyser-generatoren – lav tusind gysere i timen

2010-11-22T02:30:00.000-08:00

Jeg fandt denne model på horror.dk for nyligt, og måtte bare poste den her også. Så vidt det fremgår er den lavet af Jonas Wilmann, som også skrev indlægget på horrorsiden.dk (som er en fantastisk side btw)

Selve modellen er til når man skal lave en gyser-historie, hvor væsnet er originalt. Er man træt af vampyrer og varulve er DETTE vejen frem!
Nu kan alt fra griffer til gylletanke altså bruges med denne simple model, der let og elegant laver et originalt plot til dig og din gyser:

1. Filmen skal handle om en _______ der er ond og æder folk.
2. En gruppe unge mennesker bliver fanget i en ___________ og begynder én for én at forvandle sig til ______________.
3. Hovedpersonen finder ud af, at han er søn af en __________ og bliver nødt til at æde ___________ for at overleve.

Og nej, jeg tror ikke den skal tages videre seriøst ;)

God skrivelyst
Bjarke

Aktantmodellen – Når personerne styrer plottet

2010-11-15T00:02:00.000-08:00

Efter succesen med min artikel om berettermodellen kommer der her en om aktantmodellen også. Aktantmodellen er ligesom spændingskurven et smart værktøj til strukturering af ens historie.

Modellen blev udviklet til arbejde med folkeeventyr, men bruges i dag hovedsageligt som et vurderings- og analyseværktøj til arbejdet med forhold imellem mennesker i forskellige situationer.

Den er god til at skabe overblik over en roman eller novelle, da den tvinger forfatteren til at stille spørgsmål til sine hovedpersoners indbyrdes forhold.

Samtidig får forfatteren også et let overblik over det psykologiske og sociale drama, der foregår i hans historie, modsat spændingskurven/berettermodellen, der kun giver overblik over plottets spændings-niveau.

Modellens opbygning
Da eventyr-topologien er let at arbejde med bruger vi den som eksempel i forklaringen af aktantmodellens seks punkter:

• GIVER: Er den person, der udlover en belønning/objektet (Det er ofte kongen.)
• OBJEKT/MÅL: Er selve belønningen (Prinsessen, det halve kongerige, guld/sølv.)
• MODTAGER: Er som regel hovedpersonen i eventyret, Er den som får belønningen. (Prinsen, den fattige unge mand.)
• HJÆLPER: Er de personer/ting, som hovedpersonen møder undervejs og som vil hjælpe. (Heks, fe, gammel kone, kat, magisk sværd osv.)
• SUBJEKT: Er den person (hovedpersonen?) i eventyret, som må igennem prøvelserne.
• MODSTANDER: Er de personer/væsner/ting som hovedpersonen kæmper med for at få belønningen(brødre, andre friere, trolde, hekse osv.)

Hvis SUBJEKT og MODTAGER er den samme person, ender eventyret/Historien lykkeligt.

De enkelte aktanter betegner roller, som den individuelle historie så kan udfolde på sin egen, specifikke måde (Modstanderen kan f.eks. i ét eventyr være en trold, i et psykologisk drama den aggressive kæreste, i Catch me if you can en politibetjent).

Man kan opfatte aktantmodellen som en slags grammatik for alle mulige historiestrukturer, på samme måde, som f.eks. den tyske grammatik er grammatik og dermed basis eller bedre struktur for alle mulige tyske sætninger.

God skrivelyst
Bjarke

Interessant fantasy-konkurrence

2010-11-11T02:05:00.000-08:00

Så er der igen en fantasy-konkurrence. Denne gang er det rollespilsforlaget, der sammen med foreningerne HUF og Fantastik beder forfatterspirer om noveller. Det interessante ved denne konkurrence er dog, at novellerne skal skrives ind så de passer til et bestemt univers!

Samarbejdet med HUF og fantastik gør, så vidt jeg har forstået, at kun medlemmer af disse sider kan deltage. Dog er medlemskabet i bl.a. HUF ikke specielt dyrt, og man får virkelig noget for pengene. Blandt andet også mulighed for at deltage i deres PÅ KANTEN-samling til unge.

Rollespilsforlaget har næsten lige udgivet rollespillet ulvevinter, og det er til det univers de søger noveller. Lidt ligesom de dragonlance- og forgotten realms-bøger, der var store da jeg var barn!

"Tanken med novellesamlingen er håbet om et samspil mellem tekst og rollespil, der kan inspirere læsere til at blive spillere, og spillere til at blive læsere. Projektet er det første af sin art i Danmark.”

Er man interesseret i at deltage skal man bare sende en mail til Bjarne Sinkjær, så man kan få nærmere information omkring universet.

Derudover har samlingen også en lang række formalia, som jeg vil mene gør det her til en af de mere interessante konkurrencer i øjeblikket:

Målgruppe: 9-12 år.

Længdekravene: 8.500-34.000 tegn.

Interessante længdekrav, og det at de har en målgruppe med i deres overvejelser synes jeg lyder godt. Det betyder blandt andet at du som forfatter kan målrette din novelle målgruppen, i stedet for at bruge tid på en novelle, der bliver afvist på grund af en målgruppe, der ikke er specificeret.

Deadline: 1. februar 2011. og novellerne sendes til Bjarne Sinkjær på bjsink@gmail.com

God skrivelyst!
Bjarke

5.000 kr. for en arbejdsplads – god som dårlig!

2010-11-08T01:26:00.000-08:00

Nehms Forlag søger netop nu noveller med temaet arbejdspladser. Om det så er offentlige eller private er op til en selv, da de gerne ser et bredt udsnit.

”Denne novellekonkurrence henvender sig til alle, som har lyst til at skrive/fortælle eller digte (fiktion eller virkelighed), det kan være fra hverdagen/arbejdspladsen eller forhold, som vedkommer det hjemlige, det ægteskabelige forhold, kærlighedsforhold, eller fx. et sygdomsforløb.”

Deres længdekrav er max 15 sider (uanset anslag eller linjeafstand, hvad det så vil sige – skriftstørrelse 0,13, lineafstand 0, så kan man jo få forholdsvis lange noveller …)

Denne konkurrence har som sagt pengepræmier på højkant nemlig en 1. og en 2. præmie på henholdsvis 5.000 og 2.500 kr.

Deadline for konkurrencen er d. 15. december 2010, og bidrag sendes til Nehmsforlag@hotmail.com

God skrivelyst!
Bjarke

Science fiction-noveller søges

2010-11-04T04:18:00.000-07:00

For fjerde år i træk udgiver Science Fiction Cirklen deres antologi med arbejdstitlen ”lige under overfladen”.

Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdner osv. er ok.

”Det bør dog nok nævnes at redaktøren foretrækker historier, der ud over rammen også har en form for ’budskab til læseren’. Det er svært at formalisere, da det kan være så forskelligt, men normalt vil det fremgå af historien når man læser den. Rene action historier der lige så godt kunne være foregået i nutiden vil blive nedprioriteret.”

Samlingen har en max ordgrænse på 10.000 ord, og redaktøren forventer for det meste noveller i rammen 3.000-6.000 ord. Mindre kan dog også gøre det, hvis man bare har en knaldgod ide på 500 ord.

Man må højest sende 3 noveller ind, da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der sidste gang var over 50 noveller!

Deadline er d. 1. marts 2011, så er der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!

Novellen skal (sammen med en lille tekst om forfatteren på 100-400 ord) sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på ceskovgaard@e-box.dk

For yderligere information kan man gå ind på Science Fiction cirklens hjemmeside, eller kontakte Carl-Eddy pr mail.

God skrivelyst
Bjarke

NaNoWriMo

2010-11-01T00:39:00.000-07:00

Igen i år er der NaNoWriMo, og igen i år har jeg nok desværre ikke tid til at deltage.

Selvom jeg prøver at sige til mig selv, at i år bliver året hvor jeg deltager, så kommer der altid noget op, der forhindrer det. I år er det en flytning. Men det skal jo ikke forhindre JER i at deltage!

Hvad er NaNoWriMo?
NaNoWriMo står for national novel writing month (om end det nu om dage burde være InNaNoWriMo, da det mere eller mindre er blevet internationalt!)

Selve ideen er simpel. Du skal på november måned (30 dage) skrive en roman på minimum50.000 ord. Om du har plottet planlagt, eller bare skriver ud fra inspiration er op til dig, så længe man skriver!

Rundt regnet kræver konkurrencen at man skriver ca. 1667 ord pr dag. Ikke en umulig opgave! Svær, ja, men ikke umulig!

Hvorfor NaNoWriMo?
Fordi det er fedt. Det er fedt at kunne sige at man lige har skrevet en roman på en måned. Selvfølgelig kan man ikke forvente en genial roman på 30 dage, men det er heller ikke meningen med NaNoWriMo. Ideen er at skrive. Og skrive en masse. Slå den indre kritiker fra, og bare få ord ned på papiret.

Det er faktisk sket, at nogle af de romaner, der er blevet produceret i løbet af NaNoWriMo er blevet udgivet. Efter en voldsom omskrivning selvfølgelig.

Og efter at NaNoWriMo er blevet så stor en success, så er der selvfølgelig også kommet en måned til omskrivningen. Marts måned er NaNoEdMo (National Novel Editing Month), og her er der mulighed for at rette sin roman til, så den er klar til den endelige bedømmelse: forlagsturneen.

Jeg kan kun opfordre til at deltage, hvis du har tid! Det er en fantastisk øvelse, og så fedt at nå i mål to minutter i midnat d. 30. november. Det skal prøves. Mindst en gang!

Jeg kan kun begræde at jeg må springe over i år. Til gengæld får jeg så et ekstra værelse når flytningen er ovre, som skal bruges til noget så tjekket og voksent som et forfatterkontor!

God skrivelyst
Bjarke

omskrivningsflip

2010-10-25T05:22:00.000-07:00

Jeg er for nyligt gået i gang med at omskrive min ungdomsgyser.
Efter at have fået en redaktørs ubarmhjertige øjne på mit manuskript, kan jeg da også se, at omskrivningen er nødvendig.

Kritikpunkterne var blandt andet at karaktererne skulle udvides mere, da de virkede for flade. Løsningen på det problem har vist sig at være, at forøge bogens længde med 100%.

Et andet problem er at uhyggen er for lang tid om at komme i gang. Det havde jeg egentlig så småt erkendt, men altid rart (?) at få det bekræftet. Det har jeg også prøvet at gøre noget ved, og har byttet lidt rundt på nogle elementer i historien for at skabe større spænding, og kunne tilbageholde nogle informationer for netop at kunne skabe uhygge hurtigere.

Udover kritikpunkterne fik jeg dog at vide at han virkelig kunne lide ideen, og håbede jeg ville arbejde videre med den. så meget endda, at han bad mig overveje serietitlen igen, da han allerede havde en bogserie med nogenlunde samme navn. Om jeg vil arbejde videre med den? count on it!

I sidste uge skrev jeg så de første 33 sider af den nye udgave, og jeg håber at kunne skrive deromkring igen i denne uge. Er drømmen kommet et skridt nærmere? Måske. To skridt frem, et tilbage, er det ikke det man siger?

God skrivelyst
Bjarke

Hr. Harksens Horror-konkurrencer

2010-10-20T02:22:00.000-07:00

Undskyld. Jeg kunne ikke stå for bogstavrimet.

Men ja, det er rigtigt. H.Harksen Productions (som også stod bag Lyden af vanvid) lancerer ikke mindre end TO nye novellekonkurrencer – begge i Horrorgenren.

HPLmythos.dk #3
Den første konkurrence gælder bind 3 i HPLmythos.dk-serien, og denne gang er der et benspænd, i form af krav til novellen:

”De skal alle på en eller anden måde(bemærk
den løse formulering) være inspireret af, eller
have tilknytning til, et citat fra Lovecrafts
Commonplace Book.”

Citaterne kan læses HER

Af andre krav kan det siges at der forventes noveller indenfor længden 3.000 til 12.000 ord, og at redaktøren helst ser at man er meget spartansk med sin opsætning. Hvordan teksten skal afleveres kan læses HER

Bidrag sendes til H.Harksen.productions@gmail.com og emnefeltet skal angives:
”HPLMYTHOS.DK #3: Novellens titel”

Dystre Danmark II
Den anden konkurrence er til deres anden horror- serie Dystre Danmark, og her er der lidt friere rammer.

Dog skal det siges at:

”Der søges noveller, der udfordrer
og måske endda ligefrem over-
skrider grænserne for, hvad man
normalt forstår ved en horror-
eller gyserfortælling.”

Længdekravene er på 2.500-13.000 ord, og der gælder de samme regler for opsætningen, som nævnt i den anden konkurrence

Bidrag sendes til H.Harksen.Productions@gmail.com og emnefeltet skal angives:
”DYSTRE DANMARK II: Novellens titel”

Jeg regner bestemt med at deltage! Sidste gang nåede jeg aldrig at deltage i Dystre Danmark, men det skal der gøres op med nu!

For det andet har jeg en genial (!) ide til lovecraft-samlingen, som jeg også synes skal have en chance, så jeg ved bestemt godt hvad der skal skrives i juleferien!

vi ses på mandag!
God skrivelyst!
Bjarke

2000 kr. for et Hjertebarn

2010-10-18T01:47:00.000-07:00

Ja, den er god nok. Retten til liv lancerer en skrivekonkurrence hvor du skal:

”Skriv en tankevækkende novelle eller et essay, som handler om abort og etiske overvejelser om, hvad liv er, og hvad livet er værd.”

Endnu engang er det en konkurrence for de unge læsere, da den hovedsageligt er rettet til 9.-10.klasserne og gymnasiet. Så I unge mennesker, kom i gang med at skrive!

Længdekravet er på max 2300 ord eller 11.500 anslag (afhængigt af hvad man når først går jeg ud fra).

Deadline er d. 10. december 2010.

I dokumentets sidehoved skal man skrive navn, adresse, e-mail, og skole/gymnasium.

Novellen eller essayet sendes til jegvilleve@rettentilliv.dk med emnefeltet: ”Hjertebørn?”

Og hvad med de der 2000 kr.? Ja, det er fordi de er hovedpræmien! Vindernovellen får 2000 kr.
2.pladsen er 1000 kr. og 3.pladsen får en 500-lap! Det er sgu da ret lækkert.

Der kan læses mere på retten til livs hjemmeside.

God skrivelyst
Bjarke (der lover at der på næste mandag kommer andet end skrivekonkurrencer!)

Skrivekonkurrence for de yngste

2010-10-13T01:12:00.000-07:00

Ja, så er der lige et indlæg ud over de sædvanlige. Så mange konkurrencer er der i øjeblikket!

Denne skrivekonkurrence er kun for de yngre læsere.

Det er bogfestivalen.dk (som er et kanonhyggeligt initiativ som man skal opleve, også selvom man ikke er barn), der holder en konkurrence i anledningen af festivalen i 2011.

Man kan kun deltage hvis man er enten 10-12 år (gr.1), eller 13-17 år (gr.2)

Længdekravene er på 24.000 anslag i alt, og man må kun sende en historie.

Historien skal være skrevet på computer, og må ikke tidligere have været offentliggjort.

Historien skal sendes til mailen info@bogfestivalen.dk og man skal angive emnefeltet: ”skrivekonkurrence-gr.1” eller ”Skrivekonkurrence-gr.2” afhængig af ens alder.

Deadline er onsdag d. 1. februar 2011, og vinderne vil blive offentliggjort på bogfestivalen d. 30. april 2011.

Vil du læse mere kan du gå ind på bogfestivalens hjemmeside

God skrivelyst
Bjarke

Har du et spændende liv?

2010-10-11T01:09:00.000-07:00

Skriv om den, og vind en flybillet!

ALT for damerne har lavet en skrivekonkurrence, hvor de gerne vil se en dagbogsside fra dit liv! Om det så er den bedste, værste, sjoveste, eller sørgeligste dag, så vil de høre om det!

Bidraget skal være på max 600 ord, og der skal derudover medsendes tre billeder fra dagen, og et billede af dig selv.

Deadline er 21. oktober 2010, og bidrag sendes til dagbog@altfordamerne.dk (husk at skrive navn, adresse og telefonnummer i mailen)

Førstepræmien er et gavekort på 5.000 kr. til flybillet.dk + et bog-gavekort på 2.500 kr. til Lindhart og Ringhof, så man har lidt at læse på turen.
Anden- og tredjerpræmien er boggavekort på henholdsvis 1.500 og 1.000 kr til Lindhart og Ringhof.

Alle tre vindere vil blive trykt i ALT for damerne.
Det er bare at opleve noget … og skrive det!

Læs mere her!

God skrivelyst
Bjarke

Personlige fortællere

2010-10-04T06:46:00.000-07:00

Inspireret af et tidligere indlæg omkring nutid og datid fik jeg lyst til at sætte ord på hvad jeg mener forskellen er på tredjepersons-fortælleren og førstepersons-fortælleren.

Det her er også en problemstilling, som der findes en del rygter omkring. Ligesom at mange mener at datid er mere litterært end nutid, så findes der også en lille kerne af folk, der mener at tredjepersonsfortælleren er mere litterær end sin modpart.

Ligesom sidst siger jeg jo tydeligt og højlydt at det er tosset!

Der er en vigtig forskel på de to karaktertyper.
Det er, at hvor førsteperson er meget klart defineret som at være inde i hovedet på hovedpersonen, så har tredjepersonen større mulighed for at opnå enten alvidenhed (når man går ind i alle karakterernes hoveder, kender deres tanker osv.), ren beskrivelse (hvor vi igennem beskrivelserne tolker hvad de føler og mener osv), og alt hvad der nu er midt imellem.

Dette er tredjepersonsfortællerens force. Personligt elsker jeg den minimalistiske nærmest refererende tone i fx Raymond Carvers tredjepersonfortællere. Han er bare en flue på væggen, der fortæller os hvad han ser – og det virker!
Ligeledes er muligheden for at blive alvidende også et kærkomment stilgreb for mange. Hvis man for eksempel har mange karakterer i sin historie, som man synes alle bør have en stemme, så er det jo dejligt let at kunne springe frem og tilbage imellem dem, og på den måde få alle tankerne med.

Førstepersonsfortælleren (eller jeg-fortælleren) er anderledes. Her er vi inde i hovedpersonens hoved. Følelser og tanker bliver serveret i samme overbæring med handlinger, og man giver læseren en fornemmelse af at de kommer helt tæt på.

En anden fordel ved denne fortællertype som jeg er stor fan af, er muligheden for at bruge upålidelig fortæller.
Den upålidelige fortæller bliver for det meste nævnt når man snakker om forfatteren Steen Steensen Blicher.

Princippet er at en jeg-fortæller enten fortæller eller genfortæller (nutid/datid) sin historie, og i det han gør det tilbageholder han eller fordrejer information for læseren, da dette er ting han enten ikke selv kan fatte, eller ikke vil have at læseren skal vide, hvilket man så senere kan afsløre ham i. (nu hvor jeg skriver det, kan jeg godt se at det egentlig er et blogindlæg i sig selv.)

Man kan sagtens have en foretrukken fortæller (min er førstepersons-fortælleren), men derfor synes jeg stadig at man som forfatter skal være bevidst om hvad der ellers er på markedet.

Grundlæggende handler det jo om at overveje hvad din historie har brug for.

Skal din historie være et psykologisk drama hvor vi kommer ind i en hovedpersons løgnagtige psykose, hvorfor så ikke prøve førstepersonsfortælleren?
Et Københavnerdrama hvor man beskriver mange forskellige menneskers hverdag, liv og samspil med hinanden kalder måske mere på en alvidende tredjepersonsfortæller, der kan springe imellem sine karakterer.
Vil man bare vise at man nu har mestret Show don’t tell til det fuldeste, så kan man jo altid bruge en tredjepersonsfortæller med fluen på væggen-optikken.

God skrivelyst
Bjarke

Konkurrencer på kanten

2010-09-27T08:10:00.000-07:00

Ja, så er der endnu en novellekonkurrence. Denne gang er det foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere, der står bag.

De søger ungdomsnoveller, der tematiserer udtrykket ”på kanten”. Det kan være på kanten af livet, loven, eller på kanten af sindssyge. De lyder meget åbne omkring tolkningen.

Med ungdomsnoveller er de til gengæld mindre åbne. Deres tidligere samling var Horror, men denne skal være realisme. Længden er på 3-10 sider.

Konkurrencen er tillokkende, men der er dog et problem: Kun medlemmer af foreningen HUF kan deltage. Det betyder at man skal være under 30 år, og betale kontingent til foreningen, for at være med i konkurrencen. Noget, der måske gør det lidt besværligt for mange af jer af kunne deltage.

Ønsker du alligevel at deltage, og er du medlem af HUF, skal bidraget sendes til:

Huf.forfatter@gmail.com med emnefeltet ”BIDRAG TIL PÅ KANTEN”.

Deadlinene er d. 1. december 2010.

god skrivelyst
Bjarke

Fået tæv af Batman og Robin

2010-09-20T07:58:00.000-07:00

I søndags var jeg lige forbi Fantasticon 2010, som er en årlig messe for de fantastiske genrer Sci-fi, gys og fantasy.

Det var blandt andet for at se to af mine kollegaer, forfatterne Camilla Wandahl og Nicole Boyle Rødtnes, der begge blev interviewet på messen.

Men jeg var der også af en meget speciel grund! Jeg skulle være med til at afholde den årligt tilbagevendende: UMULIGE QUIZ!

Jeg skulle, klædt ud som Gækkeren, holde publikum fanget, ind til Batman og Robin kunne komme, og i forsøget på at redde dem, blive fanget i min mimofikator.

Hvad er en mimofikator? Det er Gækkerens nyeste våben imod den dynamiske duo, og efter et enkelt skud måtte de mime en masse bogtitler til publikum, der så skulle gætte titlerne for at redde deres liv.

Det viste sig at være en umulig quiz, da mange ikke kunne gætte deres mim. Der var dog heldigvis én, der gættede bare lidt rigtigt, så det lykkedes ikke Gækkeren at stikke af med Fantasticons overskud.

Det var hyleskægt, og der var flere, der bagefter kom og fortalte at min Gækker var den bedste de nogensinde havde set (jeg betvivler stadig deres forstand, men lad det ligge).

En af mine bøger er lige nu inde hos forlaget Valeta – som også afholder en gyserkonkurrence i øjeblikket. Og det var meget specielt at møde en af deres redaktører, som havde læst en novelle af mig tidligere. Hun mente jeg skrev godt, og at jeg bestemt havde en evne til at lave fængende titler. Det hjalp på det sårbare forfatter-ego.

En anden af mine noveller, blev tidligere på året udgivet i samlingen Lyden af Vanvid, og det var hyggeligt at møde redaktøren Henrik Harksen, som også lovede at der snart kom flere konkurrencer indenfor det lovecraftianske!

Så der er en masse jeg (og I) kan glæde mig til det i fremtiden, lyder det til!

God skrivelyst
Bjarke

Anden anmeldelse af Lyden af Vanvid

2010-09-13T01:13:00.000-07:00

På gyseren.dk har der siden d. 6. september været en anmeldelse af Lyden af Vanvid.
Blandt andet lyder den endelige vurdering at:

”… antologien holder et godt niveau, og jeg kunne sagtens fremhæve flere af novellerne, som understøttes af Søren Kloks stemningsfulde sort/hvide illustrationer. Selvom man måske ikke er den store Lovecraft fan, kan man sagtens få noget ud af at læse “Lyden af vanvid”, som udover at være en Lovecraft-hyldest også er en fin samling nye danske horrorstemmer.”

- Jette, gyseren.dk

Flere af novellerne i samlingen bliver nævnt, endda ret grundigt, hvilket må være rart for forfatterne. Desværre var det så heller ikke mig i denne omgang. Men sådan kan det gå. Jeg tager mig til takke med at jeg er med i den fine samling af nye danske horror-stemmer!

God skrivelyst
Bjarke

Gyserkonkurrence for forfattere!

2010-09-06T02:52:00.000-07:00

Denne gang er det forlaget Valeta der står bag. De har før lavet en novellekonkurrence med temaet begyndelser, men denne gang er det romangenren der står for tur.
Forlaget vil gerne have gyseromaner til målgruppen 15-25 årige (interessant målgruppe!), og længden skal være på minimum 150 normalsider (deres normalside er 2.000 anslag inklusiv mellemrum).
Deadline for romanen er d. 1. marts 2011, og de lover allerede nu at man så vil have svar d. 1. juni samme år. Man kan sende ind både med post og e-mail.
”Præmien” er en forlagsaftale, med et tilbud om udgivelse af romanen. Derudover gælder de normale betingelser for udgivelser.

man kan læse mere på konkurrencens hjemmeside!

Skrivekrampe.dk's artikler om at skrive

2010-09-06T02:40:00.000-07:00

Her på siden vil jeg lave en let lille oversigt over de virkelig gode skrivetekniske artikler jeg har skrevet. Bare for at gøre det lettere for jer andre forfatterspirer at finde rundt på Skrivekrampe.dk og bruge siden optimalt.

Berettermodellen – forfatterens ven

Aktantmodellen - Når personerne styrer plottet!

kan man overleve som forfatter? (1)

Kan man overleve som forfatter? (2)

Kan man overleve som forfatter? (3)

At skrive en krimi hvor gærdet er lavest

Nutid eller datid?

Personlige fortællere

Skriv en Jerry Bruckheimer-roman

Hvordan skriver man lige en roman? (1)

Hvordan skriver man lige en roman? (2)

Titler og tegninger er historiens håndtag

NaNoWriMo

Narrativt begær - eller hvorfor jeg ikke har opdat...

Forfatterreceptionen – ideer, tag plads

Word vs Notepad